< Salmos 129 >

1 Una canción de ascensos. Muchas veces me han afligido desde mi juventud. Que Israel diga ahora:
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 muchas veces me han afligido desde mi juventud, pero no han prevalecido contra mí.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Los aradores araron en mi espalda. Hicieron sus surcos largos.
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Yahvé es justo. Ha cortado las cuerdas de los malvados.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Que se desilusionen y retrocedan, a todos los que odian a Sión.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Que sean como la hierba de los tejados, que se marchita antes de crecer,
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 con la que la parca no llena su mano, ni el que ata gavillas, su pecho.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Tampoco dicen los que pasan, “La bendición de Yahvé sea con vosotros. Te bendecimos en nombre de Yahvé”.
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

< Salmos 129 >