< Job 9 >
1 Entonces Job respondió,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “En verdad sé que es así, ¿pero cómo puede el hombre ser justo con Dios?
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Si se complace en contender con él, no puede responderle ni una vez entre mil.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4 Dios es sabio de corazón y poderoso de fuerza. ¿Quién se ha endurecido contra él y ha prosperado?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Él remueve las montañas, y ellos no lo saben, cuando los derriba en su cólera.
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Sacude la tierra de su lugar. Sus pilares tiemblan.
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7 Ordena el sol y no sale, y sella las estrellas.
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Sólo él extiende los cielos, y pisa las olas del mar.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Él hace la Osa, Orión y las Pléyades, y las habitaciones del sur.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Él hace grandes cosas más allá de descubrirlas; sí, cosas maravillosas sin número.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 He aquí que pasa por delante de mí y no lo veo. También pasa, pero no lo percibo.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 He aquí que él arrebata. ¿Quién puede impedirlo? ¿Quién le preguntará: “Qué estás haciendo?”?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13 “Dios no retirará su ira. Los ayudantes de Rahab se inclinan bajo él.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Cuánto menos le responderé, y elegir mis palabras para discutir con él?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Aunque fuera justo, no le respondería. Yo haría una súplica a mi juez.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16 Si yo hubiera llamado, y él me hubiera respondido, sin embargo, no creo que haya escuchado mi voz.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Porque me rompe con una tormenta, y multiplica mis heridas sin causa.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18 No me permite recuperar el aliento, pero me llena de amargura.
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19 Si se trata de una cuestión de fuerza, ¡he aquí que él es poderoso! Si de justicia se trata, “¿Quién — dice — me va a convocar?”.
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Aunque sea justo, mi propia boca me condenará. Aunque sea intachable, se demostrará que soy perverso.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Soy irreprochable. No me respeto a mí mismo. Desprecio mi vida.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 “Todo es lo mismo. Por eso digo que destruye a los irreprochables y a los malvados.
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Si el azote mata de repente, se burlará en el juicio de los inocentes.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24 La tierra es entregada a la mano de los malvados. Cubre los rostros de sus jueces. Si no es él, ¿quién es?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 “Ahora mis días son más rápidos que un corredor. Huyen. No ven nada bueno.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26 Han pasado como las naves rápidas, como el águila que se abalanza sobre la presa.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27 Si digo: ‘Olvidaré mi queja’, Voy a quitar mi cara de tristeza y a animarme”.
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28 Tengo miedo de todas mis penas. Sé que no me considerará inocente.
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Seré condenado. ¿Por qué entonces trabajo en vano?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Si me lavo con nieve y limpiar mis manos con lejía,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 sin embargo, me hundirás en la zanja. Mi propia ropa me aborrecerá.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32 Porque él no es un hombre como yo, para que le responda, que debemos reunirnos en el juicio.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33 No hay árbitro entre nosotros, que podría poner su mano sobre nosotros dos.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34 Que me quite la vara. Que su terror no me haga temer;
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 entonces hablaría y no le temería, pues no lo soy en mí mismo.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!