< Job 4 >

1 Entonces Elifaz, el temanita, respondió,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Si alguien se aventura a hablar contigo, ¿te apenarás? Pero, ¿quién puede abstenerse de hablar?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 He aquí que has instruido a muchos, has fortalecido las manos débiles.
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Tus palabras han sostenido al que estaba cayendo, has hecho firmes las rodillas débiles.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Pero ahora ha llegado a ti, y te desmayas. Te toca, y te sientes perturbado.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 ¿No es tu piedad tu confianza? ¿No es la integridad de tus caminos tu esperanza?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 “¿Recuerdas, ahora, a quien pereció siendo inocente? ¿O dónde se cortó el montante?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Según lo que he visto, los que aran la iniquidad y sembrar problemas, cosechar lo mismo.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Por el soplo de Dios perecen. Por la explosión de su ira son consumidos.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 El rugido del león, y la voz del león feroz, los dientes de los jóvenes leones, están rotos.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 El viejo león perece por falta de presa. Los cachorros de la leona están dispersos por el mundo.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 “Ahora bien, una cosa me fue traída en secreto. Mi oído recibió un susurro de ella.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 En los pensamientos de las visiones de la noche, cuando el sueño profundo cae sobre los hombres,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 me invadió el miedo y el temblor, que hizo temblar todos mis huesos.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Entonces un espíritu pasó ante mi rostro. El vello de mi carne se erizó.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Se quedó quieto, pero no pude discernir su aspecto. Una forma estaba ante mis ojos. Silencio, luego escuché una voz que decía,
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 “¿Será el hombre mortal más justo que Dios? ¿Puede un hombre ser más puro que su Creador?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 He aquí que no se fía de sus siervos. Acusa a sus ángeles de error.
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 Cuánto más los que habitan en casas de barro, cuyos cimientos están en el polvo, ¡que son aplastados ante la polilla!
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Entre la mañana y la noche son destruidos. Perecen para siempre sin tener en cuenta nada.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 ¿No está la cuerda de su tienda arrancada dentro de ellos? Mueren, y eso sin sabiduría”.
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.

< Job 4 >