< Job 37 >
1 “Sí, ante esto mi corazón tiembla, y es desplazado de su lugar.
Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
2 Escucha, oh, escucha el ruido de su voz, el sonido que sale de su boca.
Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
3 Lo envía bajo todo el cielo, y sus rayos hasta los confines de la tierra.
Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
4 Tras ella ruge una voz. Truena con la voz de su majestad. No se guarda nada cuando se escucha su voz.
Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
5 Dios truena maravillosamente con su voz. Él hace grandes cosas, que no podemos comprender.
Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
6 Porque dice a la nieve: “Cae sobre la tierra”. también a la lluvia, y a los chubascos de su poderosa lluvia.
Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
7 Él sella la mano de cada hombre, para que todos los hombres a los que ha hecho lo conozcan.
Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
8 Entonces los animales se ponen a cubierto, y permanecen en sus guaridas.
Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
9 De su habitación sale la tormenta, y el frío del norte.
Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
10 Por el soplo de Dios se da el hielo, y la anchura de las aguas está congelada.
Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
11 Sí, carga la espesa nube con humedad. Extiende la nube de su rayo.
Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
12 Se ha dado la vuelta gracias a su guía, para que hagan todo lo que él les mande en la superficie del mundo habitable,
Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
13 ya sea por la corrección, o por su tierra, o por la bondad amorosa, que la hace venir.
Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
14 “Escucha esto, Job. Quédate quieto y considera las obras maravillosas de Dios.
Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
15 ¿Sabes cómo los controla Dios? y hace brillar el rayo de su nube?
Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
16 ¿Conoces el funcionamiento de las nubes, las obras maravillosas de aquel que es perfecto en el conocimiento?
Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
17 Tú, cuya ropa es cálida cuando la tierra está quieta a causa del viento del sur?
du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
18 ¿Puedes, con él, extender el cielo, que es fuerte como un espejo de metal fundido?
Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
19 Enséñanos lo que le vamos a decir, porque no podemos hacer nuestro caso a causa de la oscuridad.
Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
20 ¿Se le dirá que voy a hablar? ¿O debería un hombre desear ser tragado?
Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
21 Los hombres no ven la luz que brilla en los cielos, pero el viento pasa y los despeja.
Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
22 Del norte viene el esplendor dorado. Con Dios hay una majestuosidad impresionante.
Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
23 No podemos llegar al Todopoderoso. Está exaltado en el poder. Con justicia y gran rectitud, no oprimirá.
Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
24 Por eso los hombres lo veneran. No tiene en cuenta a los sabios de corazón”.
Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.