Job 31

1 “Hice un pacto con mis ojos; ¿cómo debería entonces mirar con lujuria a una mujer joven?

Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

2 Porque lo que es la porción de Dios en lo alto, y la herencia del Todopoderoso en las alturas?

Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

3 ¿No es una calamidad para los injustos, y el desastre a los obreros de la iniquidad?

Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

4 No ve mis caminos, y contar todos mis pasos?

Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 “Si he andado con falsedad, y mi pie se ha apresurado a engañar

Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

6 (que me pesen en una balanza uniforme, para que Dios conozca mi integridad);

— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

7 si mi paso se ha desviado del camino, si mi corazón caminara tras mis ojos, si alguna mancha se ha pegado a mis manos,

dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

8 entonces déjame sembrar, y que otro coma. Sí, que el producto de mi campo sea desarraigado.

Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

9 “Si mi corazón ha sido seducido por una mujer, y he esperado en la puerta de mi vecino,

Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

10 que muela para otro mi mujer, y otros se encorven sobre ella.

Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

11 Porque eso sería un crimen atroz. Sí, sería una iniquidad ser castigado por los jueces,

Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

12 porque es un fuego que consume hasta la destrucción, y que me arrancaría de raíz todo mi aumento.

thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

13 “Si he despreciado la causa de mi siervo o de mi sirvienta, cuando contendían conmigo,

Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

14 ¿Qué haré entonces cuando Dios se levante? Cuando me visite, ¿qué le responderé?

— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

15 ¿Acaso no lo hizo el que me hizo en el vientre? ¿No se nos formó en el vientre materno?

har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

16 “Si he retenido a los pobres de su deseo, o han hecho fallar los ojos de la viuda,

dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 o haber comido mi bocado solo, y el huérfano no ha comido de ella

og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

18 (no, desde mi juventud creció conmigo como con un padre, La he guiado desde el vientre de mi madre);

— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

19 si he visto a alguno perecer por falta de ropa, o que los necesitados no tenían cobertura;

dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

20 si su corazón no me ha bendecido, si no se ha calentado con el vellón de mi oveja;

dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

21 si he levantado mi mano contra los huérfanos, porque vi mi ayuda en la puerta;

dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

22 entonces dejé caer mi hombro desde el omóplato, y que mi brazo se rompa desde el hueso.

Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

23 Porque la calamidad de Dios es un terror para mí. Por su majestad, no puedo hacer nada.

Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

24 “Si he hecho del oro mi esperanza, y han dicho al oro fino: “Tú eres mi confianza”.

Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

25 Si me he alegrado porque mi riqueza era grande, y porque mi mano se había vuelto mucho;

dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

26 si he visto el sol cuando brillaba, o la luna moviéndose con esplendor,

dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

27 y mi corazón ha sido seducido en secreto, y mi mano lanzó un beso de mi boca;

og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

28 esto también sería una iniquidad que sería castigada por los jueces, porque habría negado al Dios que está arriba.

— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

29 “Si me he alegrado de la destrucción del que me odiaba, o me levanté cuando el mal lo encontró

dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

30 (Ciertamente no he permitido que mi boca peque pidiendo su vida con una maldición);

— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

31 si los hombres de mi tienda no han dicho, ¿Quién puede encontrar a alguien que no se haya saciado con su carne?

dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

32 (el extranjero no ha acampado en la calle, pero he abierto mis puertas al viajero);

— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

33 si como Adán he cubierto mis transgresiones, ocultando mi iniquidad en mi corazón,

dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

34 porque temía a la gran multitud, y el desprecio de las familias me aterrorizó, así que guardé silencio, y no salí de la puerta...

fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

35 ¡ojalá tuviera uno que me escuchara! ¡He aquí mi firma! ¡Que el Todopoderoso me responda! ¡Que el acusador escriba mi acusación!

Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

36 Seguramente lo llevaría al hombro, y lo ataría a mí como una corona.

sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

37 Yo le declararía el número de mis pasos. Me acercaría a él como un príncipe.

Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

38 Si mi tierra grita contra mí, y sus surcos lloran juntos;

Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

39 si he comido sus frutos sin dinero, o han hecho que sus propietarios pierdan la vida,

dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

40 deja que los cardoscrezcan en lugar del trigo, y stinkweed en lugar de cebada”. Las palabras de Job han terminado.

Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.