< Job 19 >
1 Entonces Job respondió,
Men Job svarede og sagde:
2 “Hasta cuándo me atormentarás, y aplastarme con palabras?
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 Me has reprochado diez veces. No se avergüenza de atacarme.
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 Si es cierto que me he equivocado, mi error sigue siendo yo mismo.
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 Si de verdad os engrandecéis contra mí, y alega contra mí mi reproche,
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 saben ahora que Dios me ha subvertido, y me ha rodeado con su red.
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 “He aquí que clamo por el mal, pero no soy escuchado. Pido ayuda, pero no hay justicia.
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 Ha amurallado mi camino para que no pueda pasar, y ha puesto oscuridad en mis caminos.
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 Me ha despojado de mi gloria, y me han quitado la corona de la cabeza.
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 Me ha destrozado por todos lados, y me he ido. Ha arrancado mi esperanza como un árbol.
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 También ha encendido su ira contra mí. Me cuenta entre sus adversarios.
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 Sus tropas avanzan juntas, construir una rampa de asedio contra mí, y acampan alrededor de mi tienda.
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 “Ha puesto a mis hermanos lejos de mí. Mis conocidos están totalmente alejados de mí.
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 Mis parientes se han ido. Mis amigos conocidos me han olvidado.
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 Los que habitan en mi casa y mis criadas me consideran un extraño. Soy un extranjero a sus ojos.
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 Llamo a mi siervo y no me responde. Le ruego con la boca.
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 Mi aliento es ofensivo para mi esposa. Soy repugnante para los hijos de mi propia madre.
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 Hasta los niños pequeños me desprecian. Si me levanto, hablan contra mí.
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 Todos mis amigos conocidos me aborrecen. Los que yo amaba se han vuelto contra mí.
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 Mis huesos se pegan a mi piel y a mi carne. He escapado por los pelos.
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 “Tened piedad de mí. Tened piedad de mí, amigos míos, porque la mano de Dios me ha tocado.
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 ¿Por qué me persigues como a Dios? y no están satisfechos con mi carne?
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 “¡Oh, si mis palabras estuvieran ahora escritas! ¡Oh, que estén inscritos en un libro!
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 Que con una pluma de hierro y plomo ¡quedaron grabados en la roca para siempre!
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 Pero en cuanto a mí, sé que mi Redentor vive. Al final, se parará sobre la tierra.
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 Después de que mi piel sea destruida, entonces veré a Dios en mi carne,
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 a quien yo, incluso yo, veré de mi lado. Mis ojos verán, y no como un extraño. “Mi corazón se consume dentro de mí.
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 Si decís: “¡Cómo le vamos a perseguir! porque la raíz del asunto se encuentra en mí,
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 tener miedo de la espada, porque la ira trae los castigos de la espada, para que sepas que hay un juicio”.
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.