< Job 17 >

1 “Mi espíritu se consume. Mis días se extinguen y la tumba está lista para mí.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Seguramente hay burlones conmigo. Mi ojo se detiene en su provocación.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 “Ahora da una prenda. Sé un aval para mí con tu persona. ¿Quién es el que se da la mano conmigo?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Porque has ocultado su corazón al entendimiento, por lo que no los exaltarás.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 El que denuncia a sus amigos por el despojo, hasta los ojos de sus hijos fallarán.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 “Pero él me ha convertido en un sinónimo del pueblo. Me escupen en la cara.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 También mi ojo se oscurece a causa del dolor. Todos mis miembros son como una sombra.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Los hombres rectos se asombrarán de esto. El inocente se revolverá contra el impío.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Pero el justo se mantendrá en su camino. El que tiene las manos limpias se hará cada vez más fuerte.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Pero en cuanto a ustedes, vuelvan. No encontraré un hombre sabio entre vosotros.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Mis días han pasado. Mis planes se han roto, como los pensamientos de mi corazón.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Algunos convierten la noche en día, diciendo: “La luz está cerca”, en presencia de las tinieblas.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Si busco el Seol como mi casa, si he extendido mi sofá en las tinieblas, (Sheol h7585)
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 si he dicho a la corrupción: “Tú eres mi padre y al gusano: “Mi madre” y “Mi hermana”.
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 ¿dónde está entonces mi esperanza? En cuanto a mi esperanza, ¿quién la verá?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
16 ¿bajará conmigo a las puertas del Seol, o descender juntos al polvo?” (Sheol h7585)
Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet. (Sheol h7585)

< Job 17 >