< Cantar de los Cantares 2 >

1 Soy sólo una flor de la llanura de Sharon, un lirio que se encuentra en los valles.
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
2 Al igual que un lirio destaca entre las zarzas, tú, querida, destacas entre las demás mujeres.
Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3 Mi amor es como un manzano entre los árboles del bosque, comparado con otros jóvenes. Me gusta sentarme a su sombra y su fruta me sabe dulce.
Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.
4 Me llevó a beber de su vino, queriendo demostrar su amor por mí.
Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.
5 Aliméntame con pasas para darme energía, dame manzanas para reanimarme, porque el amor me ha debilitado!
Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.
6 Sostiene mi cabeza con su mano izquierda, y me estrecha con la derecha.
Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.
7 Mujeres de Jerusalén, júrenme por las gacelas o los ciervos salvajes que no molestarán nuestro amor hasta el momento oportuno.
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!
8 Escuchen. ¡Oigo la voz de mi amor! Miren, ahí viene, saltando sobre las montañas, brincando sobre las colinas-
Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.
9 ¡Mi amor es como una gacela o un ciervo joven! Miren, está ahí, parado detrás de nuestra pared, mirando a través de la ventana, asomándose a través de la pantalla.
Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.
10 Mi amor me llama: “¡Levántate, cariño mío, mi hermosa niña, y ven conmigo! ¡Sólo mira!
Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!
11 El invierno ha terminado; las lluvias han terminado y se han ido.
Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
12 Las flores florecen por todas partes; ha llegado el tiempo del canto de los pájaros; la llamada de la tórtola se oye en el campo.
Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;
13 Las higueras empiezan a producir frutos maduros, mientras las vides florecen, desprendiendo su fragancia. Levántate, querida, mi hermosa niña, y ven conmigo!”
Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,
14 Mi paloma está fuera de la vista en las grietas de la roca, en los escondites del acantilado. Por favor, ¡déjame verte! ¡Deja que te escuche! ¡Porque hablas tan dulcemente, y te ves tan hermosa!
min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
15 Atrapa a los zorros ¡por nosotros, todos los zorritos que vienen y destruyen las viñas, nuestras viñas que están en flor!
Fang os de Ræve, de Ræve små, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!
16 ¡Mi amor es mío, y yo soy suya! Él se alimenta entre los lirios,
Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;
17 hasta que sopla la brisa de la mañana y desaparecen las sombras. Vuelve a mí, amor mío, y sé como una gacela o un joven ciervo en las montañas partidas.
til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!

< Cantar de los Cantares 2 >