< Salmos 95 >

1 ¡Vengan, cantemos con alegría al Señor! ¡Gritemos triunfantes a la roca de nuestra salvación!
Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,
2 ¡Vayamos ante él con acción de gracias! ¡Cantemos a él en voz alta en celebración!
møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!
3 porque el Señor es un Dios grande, el gran rey sobre todos los dioses.
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4 El manda sobre lo más profundo de la tierra y sobre lo más alto de los montes.
i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5 El mar es de él, porque él lo hizo; la tierra seca le pertenece, porque él la formó.
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6 Vengan, entremos y adoremos, arrodillémonos ante el Señor nuestro creador.
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7 Porque él es nuestro Dios, y nosotros el pueblo que cuida como un pastor, el rebaño por el cual se preocupa. Si escuchas hoy su voz llamando,
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8 no se rehúsen a responder, “Como hicieron en Meribá, como hicieron ese día en Masá en el desierto,
»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9 cuando sus antepasados me provocaron, probando mi paciencia, incluso habiendo visto todo lo que había hecho.
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10 Por cuarenta años estuve disgustado con esa generación, y dije, ‘Ellos son personas que me son desleales con sus pensamientos, y se rehúsan a seguir mis caminos’.
Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11 Entonces en mi frustración juré, ‘Ciertamente no entrarán en mi reposo’”.
Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

< Salmos 95 >