< Salmos 81 >

1 Para el director del coro. En el gitit. Un salmo de Asaf. Canten a Dios, porque es nuestra fuerza; griten de alegría al Dios de Jacob.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 ¡Comiencen la canción! Toquen la pandereta, la lira de sonido dulce, y el arpa.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Soplen la trompeta a la luna nueva, y a la luna llena, para iniciar nuestros festivales,
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 porque esta es una regla de Israel, un reglamento del Dios de Jacob.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Dios hizo este estatuto por José, cuando se opuso a la tierra de Egipto. Escuché una voz que no conocía diciendo:
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 “Tomo la carga de tus hombros; libero tus manos de las canastas pesadas.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Clamaste a mí en tu sufrimiento, y te salvé. Te respondí desde las nubes tormentosas. Te probé en las aguas de Meriba. (Selah)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 ¡Pueblo mío! ¡Escuchen mis avisos! Pueblo de Israel, ¡Escúchenme!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 No debe haber dios extraño entre ustedes; no deben postrarse nunca ante dioses extranjeros ni adorarlos.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Porque yo soy el Señor su Dios que los sacó de la tierra de Egipto. Abran su boca y yo los saciaré.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Pero mi pueblo no me escuchó. Israel no quería nada conmigo.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Así que los envié lejos a seguir su pensamiento terco, viviendo como escogieran.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 ¡Si tan solo mi pueblo me escuchara; si tan solo Israel siguiera mis caminos!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 No me tomaría tanto tiempo derrotar a sus enemigos, ni derribar a los que están en su contra.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Los que odian al Señor se retorcerán frente a él, condenados para siempre.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Pero yo, los alimentaría con el mejor trigo, y los satisfaría con miel de la roca”.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

< Salmos 81 >