Job 31

1 “Me prometí a mí mismo no mirar nunca con deseo a las jóvenes.

Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

2 ¿Qué debe esperar la gente de Dios? ¿Qué recompensa debe darles el Todopoderoso en lo alto?

Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

3 ¿No es el desastre para los malvados y la destrucción para los que hacen el mal?

Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

4 ¿No ve Dios todo lo que hago, incluso cuenta cada paso que doy?

Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 ¿He vivido una vida engañosa? ¿He estado ansioso por decir mentiras?

Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

6 ¡No! Que Dios me pese en la balanza de su justicia y que descubra mi integridad.

— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

7 “Si me he desviado del camino de Dios, si he dejado que lo que veo se convierta en mis deseos, si hay alguna mancha de pecado en mis manos,

dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

8 entonces que otro coma lo que he sembrado, y que todo lo que he cultivado sea desarraigado.

Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

9 Si una mujer me ha seducido, o si he buscado la oportunidad de acostarme con la mujer de mi prójimo,

Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

10 que mi esposa sirva a otro, que otros hombres se acuesten con ella.

Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

11 Porque eso sería una maldad, un pecado que merece castigo,

Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

12 porque este pecado es como un fuego que lleva a la destrucción, destruyendo todo lo que tengo.

thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

13 “Si me negara a escuchar a mis siervos o siervas cuando me trajeran sus quejas,

Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

14 ¿qué haría cuando Dios viniera a juzgarme? ¿Cómo respondería si me investigara?

— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

15 ¿Acaso el mismo Dios no nos hizo a todos?

har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

16 ¿Me he negado a dar a los pobres lo que necesitaban, o he hecho desesperar a las viudas?

dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 ¿Acaso he comido yo solo un trozo de pan? ¿No he compartido siempre mi comida con los huérfanos?

og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

18 Desde que era joven fui padre de los huérfanos y cuidé de las viudas.

— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

19 Si alguna vez veía a alguien necesitado de ropa, a los pobres sin nada que ponerse,

dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

20 siempre me agradecían la ropa de lana que los mantenía calientes.

dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

21 “Si levantaba la mano para golpear a un huérfano, seguro de que si llegaba a los tribunales los jueces estarían de mi parte,

dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

22 entonces que mi hombro sea arrancado de su articulación, que mi brazo sea arrancado de su cavidad.

Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

23 Como me aterra el castigo que Dios me tiene reservado, y debido a su majestad, nunca podría hacer esto.

Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

24 “¿He puesto mi confianza en el oro, llamando al oro fino ‘mi seguridad’?

Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

25 ¿Me he deleitado en ser rico, feliz por todas mis riquezas que había ganado?

dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

26 ¿He mirado el sol brillando tan intensamente o la luna moviéndose con majestuosidad por el cielo

dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

27 y he tenido la tentación de adorarlos secretamente besando mi mano ante ellos como señal de devoción?

og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

28 Esto también sería un pecado que merece castigo porque significaría que he negado a Dios en lo alto.

— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

29 “¿Alguna vez me he alegrado cuando el desastre destruyó a los que me odiaban, o he celebrado cuando el mal los derribó?

dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

30 Nunca he permitido que mi boca pecara echando una maldición sobre la vida de alguien.

— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

31 ¿No ha preguntado mi familia: ‘¿Hay alguien que no haya comido todo lo que quería de su comida?’

dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

32 Nunca he dejado dormir a extraños en la calle; he abierto mis puertas a los viajeros.

— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

33 ¿He ocultado mis pecados a los demás, escondiendo mi maldad en lo más profundo de mí?

dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

34 ¿Tenía miedo de lo que pensaran los demás, del desprecio que me hicieran las familias, y por eso me callaba y no salía?

fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

35 “¿Por qué nadie escucha lo que digo? Firmo con mi nombre para avalar todo lo que he dicho. Que el Todopoderoso me responda. Que mi acusador escriba de qué me acusa.

Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

36 Yo los pondría en alto; Los llevaría en mi cabeza como una corona.

sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

37 Le explicaría todo lo que había hecho; mantendría la cabeza alta ante él.

Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

38 “Si mi tierra ha gritado contra mí; si sus surcos han llorado por mí;

Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

39 si he tomado sus cosechas sin pago o si he causado daño a los agricultores;

dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

40 entonces que crezcan espinas en lugar de trigo, y cizaña en lugar de cebada”. Las palabras de Job se terminan.

Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.