< Job 29 >

1 Job siguió hablando.
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 “¡Ojalá volviera a los viejos tiempos en que Dios me cuidaba!
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 Su luz brillaba sobre mí y alumbraba mi camino en la oscuridad.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Cuando era joven y fuerte, Dios era mi amigo y me hablaba en mi casa.
som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 El Todopoderoso seguía conmigo y estaba rodeado de mis hijos.
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 Mis rebaños producían mucha leche, y el aceite fluía libremente de mis prensas de aceitunas.
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 Salí a la puerta de la ciudad y me senté en la plaza pública.
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
8 Los jóvenes me veían y se apartaban del camino; los ancianos me defendían.
Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 Los dirigentes guardaron silencio y se taparon la boca con las manos.
Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
10 Las voces de los funcionarios se acallaron; se callaron en mi presencia.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 “Todos los que me escuchaban me alababan; los que me veían me elogiaban,
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
12 porque daba a los pobres que me llamaban y a los huérfanos que no tenían quien los ayudara.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 Los que estaban a punto de morir me bendijeron; hice cantar de alegría a la viuda.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Siendo sincero y actuando correctamente eran lo que yo llevaba como ropa.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Fui como los ojos para los ciegos y los pies para los cojos.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 Fui como un padre para los pobres, y defendí los derechos de los extranjeros.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 Rompí la mandíbula de los malvados y les hice soltar su presa de los dientes.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 Pensé que moriría en casa, después de muchos años.
Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
19 Como un árbol, mis raíces se extienden hasta el agua; el rocío se posa en mis ramas durante la noche.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Siempre se me concedían nuevos honores; mi fuerza se renovaba como un arco infalible.
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
21 “La gente escuchaba atentamente lo que yo decía; se callaba al escuchar mis consejos.
Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
22 Una vez que yo hablaba, no tenían nada más que decir; lo que yo decía era suficiente.
ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
23 Me esperaban como quien espera la lluvia, con la boca abierta por la lluvia de primavera.
de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
24 Cuando les sonreía, apenas podían creerlo; mi aprobación significaba todo el mundo para ellos.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
25 Decidí el camino a seguir como su líder, viviendo como un rey entre sus soldados, y cuando estaban tristes los consolaba”.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

< Job 29 >