Job 27

1 Job comenzó a hablar de nuevo.

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 “Les prometo que, mientras viva Dios, que me ha negado la justicia; el Todopoderoso, que me ha amargado la vida,

Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

3 mientras tenga vida, mientras el aliento de Dios permanezca en mis fosas nasales,

— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

4 mis labios nunca dirán mentiras, mi lengua nunca será deshonesta.

skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

5 Nunca aceptaré que tengan la razón; insistiré en mi inocencia hasta el día de mi muerte.

Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

6 Estoy convencido de que tengo razón y nunca dejaré de creerlo; mi conciencia no me condenará mientras viva.

Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

7 “Que mi enemigo se vuelva como los malvados; que los que se oponen a mí se vuelvan como los que hacen el mal.

Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

8 Porque, ¿qué esperanza tienen los que rechazan a Dios, cuando él los derribe, cuando Dios ponga fin a sus vidas?

Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

9 Cuando les lleguen tiempos de angustia, ¿escuchará Dios su grito de auxilio?

Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

10 ¿Tienen una buena relación con el Todopoderoso? ¿Pueden invocar a Dios en cualquier momento?

Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

11 Permítanme explicarles el poder de Dios. No voy a retener nada de lo que el Todopoderoso ha planeado.

Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

12 Si todos ustedes han reconocido esto, ¿por qué hablan de tonterías tan vanas?

Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

13 “Esto es lo que Dios dispone como destino para los malvados, esta es la herencia que los despiadados recibirán del Todopoderoso,

Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

14 aunque tengan muchos hijos, experimentarán muertes violentas o morirán de hambre.

Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

15 Los que sobrevivan morirán de enfermedad, y ni siquiera sus viudas se lamentarán por ellos.

De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

16 Aunque amontonen plata como polvo y ropa como montones de barro,

Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

17 los que hacen el bien se pondrán la ropa y los inocentes se repartirán la plata.

da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

18 Construyen sus casas como la polilla; como un endeble refugio hecho por un vigilante.

Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

19 Se acuestan ricos, pero nunca más. Porque cuando se despiertan, todo ha desaparecido.

Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

20 Olas de pánico los inundan; en la noche un torbellino los arrebata.

Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

21 El viento del este los levanta y se van, llevados lejos de donde estaban.

Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

22 El viento los golpea con toda su fuerza; intentan escapar desesperadamente.

Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

23 Las personas aplaudirles y sisearles allí donde estén”.

Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.