< Job 21 >

1 Job contestó:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Por favor, escuchen atentamente lo que digo; eso sería un consuelo que podrían darme.
Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Tengan paciencia conmigo; déjenme hablar. Después de que haya habladao, pueden seguir burlándose de mí.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
4 ¿Me estoy quejando de la gente? Por supuesto que no. ¿Por qué no debería estar impaciente?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
5 Mírenme. ¿No están horrorizados? Tápense la boca con la mano en señal de asombro.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
6 Cada vez que pienso en lo que me ha pasado me horrorizo y tiemblo de miedo.
Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
7 “¿Por qué siguen viviendo los malvados, que envejecen y son cada vez más poderosos?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Sus hijos están con ellos; ven crecer a sus nietos.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Viven en sus casas con seguridad; no tienen miedo. Dios no usa su vara para golpearlos.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Sus toros siempre crían con éxito; sus vacas paren terneros y no abortan.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Sacan a jugar a sus pequeños como si fueran corderos; sus niños bailan alrededor.
de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Cantan acompañados de la pandereta y la lira; celebran con la música de la flauta.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13 Viven felices y bajan al sepulcro en paz. (Sheol h7585)
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Sin embargo, le dicen a Dios: ‘¡Vete lejos! No queremos saber nada de ti.
skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 ¿Quién se cree el Todopoderoso para que le sirvamos como esclavos? ¿Qué beneficio hay para nosotros si le oramos?’
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
16 Esa gente cree que hace su propia fortuna, pero yo no acepto su forma de pensar.
Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
17 “Cuántas veces se apaga la lámpara de los malvados? ¿Cuántas veces les sobreviene el desastre? ¿Cuántas veces castiga Dios a los impíos en su cólera?
Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 ¿Son arrastrados como paja en el viento? ¿Viene un tornado y se los lleva?
saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Algunos dicen: ‘Dios guarda el castigo de la gente para sus hijos’. Pero yo digo: ‘Dios debería castigar a esas personas para que aprendan de ello’.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
20 Que ellos mismos vean su destrucción y beban profundamente de la ira de Dios.
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Porque no les importará lo que les ocurra a sus familias una vez que hayan muerto.
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
22 “¿Puede alguien enseñarle a Dios algo que no sepa ya, puesto que él es quien juzga incluso a los seres celestiales?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Una persona muere con buena salud, totalmente cómoda y segura.
En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 Su cuerpo está gordo por haber comido bien; sus huesos aún son fuertes.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Otro muere después de una vida miserable sin haber experimentado la felicidad.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Sin embargo, ambos son enterrados en el mismo polvo; son tratados de igual manera en la muerte, comidos por los gusanos.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 “Sé lo que piensan y sus planes para hacerme mal.
Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Pueden preguntarme: ‘¿Dónde está la casa del gran hombre? ¿Dónde está el lugar donde viven los malvados?’
naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
29 ¿No le han preguntado a los viajeros? ¿No le prestan atención a lo que dicen?
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 La gente malvada se salva en tiempos de desastre; es rescatada del día del juicio.
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
31 ¿Quién cuestiona sus acciones? ¿Quién les paga por lo que han hecho?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Cuando finalmente mueren y son llevados al cementerio, su tumba está custodiada. La tierra de la tumba los cubre suavemente.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Todo el mundo asiste a sus funerales; una enorme procesión de gente viene a presentar sus últimos respetos.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 ¿Por qué tratan de consolarme con tonterías? Sus respuestas no son más que una sarta de mentiras!”
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!

< Job 21 >