< Job 10 >

1 ¡Odio mi vida! Permíteme hablar libremente de mis quejas; no puedo guardarme mi amargura.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Le diré a Dios: “No te limites a condenarme; dime qué tienes contra mí.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 ¿Te gusta acusarme? ¿Por qué me rechazas a mí, a quien has creado con tus propias manos, y sin embargo te alegras de las maquinaciones de los malvados?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?
4 ¿Tienes ojos humanos? ¿Ves como los seres humanos?
Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 ¿Es tu vida tan corta como la de los mortales? ¿Son tus años tan breves como los de la humanidad,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,
6 para que tengas que examinar mis males e investigar mis pecados?
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Aunque sabes que no soy culpable, nadie puede salvarme de ti.
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!
8 Me hiciste y me diste forma con tus propias manos, y sin embargo me destruyes.
Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Recuerda que me diste forma como a un pedazo de arcilla; ¿vas a volver a convertirme en polvo?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Me derramaste como la leche, me cuajaste como el queso.
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Me vestiste de piel y carne; tejiste mi cuerpo con huesos y músculos.
iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Me diste vida y me mostraste tu bondad; me has cuidado mucho.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —
13 “Pero guardaste estas cosas en tu corazón. Sé que tu propósito era
og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 vigilarme, y si pecaba, entonces no perdonarías mis males.
Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Si soy culpable, estoy en problemas; si soy inocente, no puedo mantener la cabeza en alto porque estoy totalmente deshonrado al ver mis sufrimientos.
I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 Si mantengo la cabeza alta me persigues como un león, mostrando lo poderoso que eres para herirme.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Repites tus argumentos contra mí, derramas más y más tu ira contra mí, envías nuevos ejércitos contra mí.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 “¿Por qué me dejaste nacer? Ojalá hubiera muerto y nadie me hubiera visto nunca.
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;
19 Hubiera sido mejor que nunca hubiera existido, llevado directamente del vientre a la tumba.
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Sólo me quedan unos días, así que ¿por qué no me dejas en paz para que pueda tener un poco de paz
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 antes de ir al sitio de donde nunca volveré, la tierra de las tinieblas y la sombra de la muerte?
før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 La tierra de la oscuridad total donde se encuentra la sombra de la muerte, un lugar de caos donde la luz misma es oscuridad”.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.

< Job 10 >