< Cantar de los Cantares 3 >

1 En mi lecho, de noche, busqué al que ama mi alma; le busqué y no le hallé.
Paa mit Leje om Natten søgte jeg den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham, men fandt ham ikke.
2 Me levantaré, pues, y giraré por la ciudad, por las calles y las plazas; buscaré al que ama mi alma. Le busqué y no le hallé.
Jeg vil dog staa op og gaa omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil søge efter den, som min Sjæl elsker; jeg søgte efter ham og fandt ham ikke.
3 Me encontraron los guardias que hacen la ronda por la ciudad: “¿Habéis visto al que ama mi alma?”
Vægterne, som gaa omkring i Staden, fandt mig; til dem sagde jeg: Have I set den, som min Sjæl elsker?
4 Apenas me había apartado de ellos, encontré al que ama mi alma. Lo así y no lo soltaré hasta introducirlo en la casa de mi madre, y en la cámara de la que me dio el ser.
Næppe var jeg kommen forbi dem, førend jeg fandt den, som min Sjæl elsker; jeg greb ham og vil ikke lade ham fare, førend jeg faar bragt ham til min Moders Hus og til hendes Kammer, som undfangede mig.
5 Os conjuro, oh hijas de Jerusalén, por las gacelas y las ciervas del campo, que no despertéis ni inquietéis a la amada, hasta que ella quiera.
Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
6 ¿Qué cosa es esta que sube del desierto, como columna de humo perfumada de mirra e incienso con todos los aromas del mercader?
Hvo er hun, der kommer op fra Ørken, som Støtter af Røg, omduftet af Myrra og Virak, af alle Haande vellugtende Sager?
7 Mirad, es su litera, la de Salomón; sesenta valientes la rodean, de entre los héroes de Israel.
Se Salomos Seng! der staar tresindstyve vældige trindt omkring den, af de vældige i Israel.
8 Todos ellos manejan la espada, son adiestrados para el combate; todos llevan la espada ceñida, a causa de los peligros de la noche.
Alle forstaa de at bruge Sværd, de ere oplærte til Krig; hver har sit Sværd ved sin Side imod Nattens Rædsel.
9 De maderas del Líbano se hizo el rey Salomón un cenáculo.
Kong Salomo lod sig gøre en Bærestol af Træ fra Libanon.
10 Hizo de plata sus columnas, de oro el dosel, de púrpura su asiento; su interior está recamado de amor, por las hijas de Jerusalén.
Dens Stolper gjorde han af Sølv og Ryggen dertil af Guld, dens Sæde af Purpur; dens Indre var belagt med Kærlighed af Jerusalems Døtre.
11 Salid, oh hijas de Sión, a contemplar al rey Salomón con la corona que le tejió su madre en el día de sus desposorios, el día del gozo de su corazón.
I Zions Døtre! gaar ud og ser paa Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Bryllupsdag og paa hans Hjertes Glædes Dag.

< Cantar de los Cantares 3 >