< Romanos 4 >

1 ¿Qué diremos luego que obtuvo Abrahán, nuestro Padre según la carne?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 Porque si Abrahán fue justificado por obras, tiene de qué gloriarse; mas no delante de Dios.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Pues ¿qué dice la Escritura? “Abrahán creyó a Dios, y le fue imputado a justicia”.
Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.”
4 Ahora bien, a aquel que trabaja, el jornal no se le cuenta como gracia, sino como deuda;
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
5 mas al que no trabaja, sino que cree en Aquel que justifica al impío, su fe se le reputa por justicia,
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 así como también David pregona la bienaventuranza del hombre a quien Dios imputa la justicia sin obras:
ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 “Bienaventurados aquellos a quienes fueron perdonadas las iniquidades, y cuyos pecados han sido cubiertos.
„Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 Bienaventurado el hombre a quien el Señor no imputa su pecado”.
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.”
9 Pues bien, esta bienaventuranza ¿es solo para los circuncisos, o también para los incircuncisos?, porque decimos que a Abrahán la fe le fue imputada a justicia.
Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 ¿Mas cómo le fue imputada? ¿Antes de la circuncisión o después de ella? No después de la circuncisión, sino antes.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
11 Y recibió el signo de la circuncisión como sello de la justicia de la fe que obtuvo, siendo aún incircunciso, para que fuese padre de todos los creyentes no circuncidados, a fin de que también a ellos se les imputase la justicia;
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 como asimismo padre de los circuncisos, de aquellos que no solamente han recibido la circuncisión, sino que también siguen los pasos de la fe que nuestro padre Abrahán tenía siendo aún incircunciso.
og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
13 Pues no por medio de la Ley fue hecha la promesa a Abrahán, o a su descendencia, de ser heredero del mundo, sino por la justicia que viene de la fe.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 Porque si los de la Ley son herederos, la fe ha venido a ser vana, y la promesa de ningún valor,
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 dado que la Ley obra ira; porque donde no hay Ley, tampoco hay transgresión.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 De ahí ( que la promesa se hiciera ) por la fe, para que fuese de gracia, a fin de que la promesa permanezca firme para toda la posteridad, no solo para la que es de la Ley, sino también para la que sigue la fe de Abrahán, el cual es el padre de todos nosotros,
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 —según está escrito: “Padre de muchas naciones te he constituido”— ante Aquel a quien creyó: Dios, el cual da vida a los muertos, y llama las cosas que ( aún ) no son como si (ya ) fuesen.
(som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader”), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Abrahán, esperando contra toda esperanza, creyó que vendría a ser padre de muchas naciones, según lo que había sido dicho: “Así será tu posteridad”.
Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;”
19 Y no flaqueó en la fe al considerar su mismo cuerpo ya decrépito, teniendo él como cien años, ni el amortecimiento del seno de Sara;
og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
20 sino que, ante la promesa de Dios, no vaciló incrédulo, antes bien fue fortalecido por la fe dando gloria a Dios,
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 plenamente persuadido de que Él es poderoso para cumplir cuanto ha prometido.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
22 Por lo cual también le fue imputado a justicia;
Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
23 y no para él solamente se escribió que le fue imputado,
Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 sino también para nosotros, a quienes ha de imputársenos; a los que creemos en Aquel que resucitó a Jesús Señor nuestro de entre los muertos;
men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 el cual fue entregado a causa de nuestros pecados y resucitado para nuestra justificación.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.

< Romanos 4 >