Salmos 81
1 Al maestro de coro. Por el tono de Hagghittoth (los lagares). De Asaf. Regocijémonos delante de Dios, nuestro Auxiliador; aclamad con júbilo al Dios de Jacob.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Entonad himnos al son del címbalo, la cítara armoniosa y el salterio.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Tocad la trompeta en el novilunio y en el plenilunio, nuestro día de fiesta.
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Porque esta es ley en Israel, prescripción del Dios de Jacob.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Como rito recordatorio, la impuso Él a José, cuando salió (Él) contra la tierra de Egipto. Oyó entonces (este) lenguaje nunca escuchado:
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 “Libré sus hombros de la carga, y sus manos dejaron los cestos.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 En la tribulación me llamaste, y Yo te saqué; te respondí escondido en la nube tempestuosa, te probé en las aguas de Meribá.
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Oye, pueblo mío, quiero amonestarte. ¡Ojalá me escucharas, oh Israel!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 No haya en ti ningún otro Dios; no te encorves ante un dios ajeno.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Soy Yo Yahvé el Dios tuyo, que te saqué de la tierra de Egipto. Abre bien tu boca, y Yo la llenaré.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Pero mi pueblo no escuchó mi voz, e Israel no me obedeció.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Por eso los entregué a la dureza de su corazón: a que anduvieran según sus apetitos.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 ¡Ah, si mi pueblo me oyera! ¡Si Israel siguiera mis caminos!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Cuán pronto humillaría Yo a sus enemigos, y extendería mi mano contra sus adversarios.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Los que odian a Dios le rendirían homenaje, y su destino estaría fijado para siempre.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Yo le daría a comer la flor del trigo y lo saciaría con miel de la peña.”
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
