Salmos 77

1 Al maestro de coro. A Iditún. Salmo de Asaf. Mi voz sube hacia Dios y clama; mi voz va hasta Dios para que me oiga.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 En el día de mi angustia busco al Señor; de noche, mis manos se extienden sin descanso, y mi alma rehúsa el consuelo.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Si pienso en Dios tengo que gemir; si cavilo, mi espíritu desfallece.

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Tú mantienes insomnes mis ojos; estoy perturbado, incapaz de hablar.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Pienso en los días antiguos y considero los años eternos.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 Por la noche medito en mi corazón, reflexiono y mi espíritu inquiere:

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 ¿Es que nos desechará el Señor por todos los siglos? ¿No volverá a sernos favorable?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 ¿Se habrá agotado para siempre su bondad? ¿Será vana su promesa hecha para todas las generaciones?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 ¿Se habrá olvidado Dios de su clemencia? o ¿en su ira habrá contenido su misericordia?

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Y dije: “Este es mi dolor: que la diestra del Altísimo haya cambiado.”

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 Recordaré los hechos de Yahvé; sí, me acuerdo de tus antiguas maravillas;

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 medito todas tus obras y peso tus hazañas.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 Santo es tu camino, oh Dios, ¿Qué Dios hay tan grande como el Dios nuestro?

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Tú eres el Dios que obra prodigios, y has dado a conocer a los pueblos tu poder.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Redimiste con tu brazo a tu pueblo, a los hijos de Jacob y de José.

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Las aguas te vieron, oh Dios, te vieron las aguas, y temblaron; hasta los abismos se estremecieron.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Aguas derramaron las nubes, los cielos hicieron oír su voz, y volaron tus dardos.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 Tu trueno sonó en el torbellino, los relámpagos iluminaron el mundo; se conmovió y tembló la tierra.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 Tu camino se abrió a través del mar, y tus sendas sobre inmensas aguas, sin que aparecieran las huellas de tus pisadas.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Y Tú mismo guiaste a tu pueblo como un rebaño, por mano de Moisés y de Aarón.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.