Salmos 69

1 Al maestro de coro. Por el tono de “Los lirios”. De David. ¡Sálvame, oh Dios! porque las aguas me han llegado al cuello.

Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.

2 Estoy sumergido en lo hondo del fango, y no hay donde hacer pie; he caído en aguas profundas y me arrastra la corriente.

Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

3 Me he cansado de llamar, mi garganta ha enronquecido, han desfallecido mis ojos esperando a mi Dios.

Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.

4 Más que los cabellos de mi cabeza son los que sin causa me odian. Son demasiado poderosos para mis fuerzas los que injustamente me hostilizan, y tengo que devolver lo que no he robado.

Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

5 Tú, oh Dios, conoces mi insensatez y mis pecados no te están ocultos.

Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.

6 No sean confundidos por mi causa los que esperan en Ti, oh Señor, Yahvé de los ejércitos. Que no se avergüencen de mí quienes te buscan, oh Dios de Israel.

Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.

7 Es por tu causa si he sufrido oprobio y mi rostro se ha cubierto de confusión.

Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.

8 He venido a ser un extraño para mis hermanos; los hijos de mi madre no me conocen,

Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.

9 porque me devora el celo de tu casa, y los baldones de los que te ultrajan cayeron sobre mí.

Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.

10 Me afligí con ayuno, y se me convirtió en vituperio.

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

11 Me vestí de cilicio, y vine a ser la fábula de ellos.

Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.

12 Murmuran contra mí los que se sientan a la puerta, y los bebedores me hacen coplas.

Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

13 Mas yo dirijo a Ti mi oración, oh Yahvé, en tiempo favorable, oh Dios, escúchame según la grandeza de tu bondad, según la fidelidad de tu socorro.

De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.

14 Sácame del lodo, no sea que me sumerja. Líbrame de los que me odian y de la hondura de las aguas.

Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!

15 No me arrastre la corriente de las aguas, ni me trague el abismo, ni el pozo cierre sobre mí su boca.

Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!

16 Escúchame, Yahvé, porque tu gracia es benigna; mírame con la abundancia de tu misericordia;

Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!

17 no escondas tu rostro a tu siervo, escúchame pronto porque estoy en angustias.

Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!

18 Acércate a mi alma y rescátala; por causa de mis enemigos, líbrame.

Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!

19 Bien conoces Tú mi afrenta, mi confusión y mi ignominia; a tu vista están todos los que me atribulan.

Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!

20 El oprobio me ha quebrantado el corazón y titubeo; esperé que alguien se compadeciera de mí, y no lo hubo; y que alguno me consolara, mas no le hallé.

Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.

21 Por comida me ofrecieron hiel; y para mi sed me dieron a beber vinagre.

Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.

22 Conviértaseles su mesa en lazo y su holocausto en tropiezo.

Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.

23 Obscurézcanse sus ojos para que no vean; y encorva siempre sus espaldas.

Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.

24 Vierte sobre ellos tu indignación, y alcánceles el ardor de tu ira.

Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!

25 Devastada quede su casa, y no haya quien habite en sus tiendas.

Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!

26 Por cuanto persiguieron a aquel que Tú heriste, aumentaron el dolor de aquel que Tú llagaste.

Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.

27 Añádeles iniquidad a su iniquidad, y no acierten con tu justicia.

Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.

28 Sean borrados del libro de la vida, y no estén escritos con los justos.

Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!

29 Yo soy miserable y doliente, mas tu auxilio, oh Dios, me defenderá.

Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!

30 Alabaré el nombre de Dios en un cántico, le ensalzaré en un himno de gratitud;

Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.

31 y agradará a Yahvé más que un toro, más que un novillo con sus cuernos y pezuñas.

Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.

32 Vedlo, oh humildes, y alegraos, y reviva el corazón de los que buscáis a Dios.

Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.

33 Porque Yahvé escucha a los pobres, y no desprecia a sus cautivos.

De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!

34 Alábenlo los cielos y la tierra, los mares y cuanto en ellos se mueve.

Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

35 Porque Dios salvará a Sión, y reedificará las ciudades de Judá; y habitarán allí, y tomarán posesión de ella.

Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!

36 La heredarán los descendientes de sus siervos, y morarán en ella los que aman su Nombre.

Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.