Salmos 22

1 Al maestro de coro. Por el pronto socorro. Salmo de David. Dios mío, Dios mío, ¿por qué me has abandonado? Los gritos de mis pecados alejan de mí el socorro.

Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

2 Dios mío, clamo de día, y no respondes; de noche también, y no te cuidas de mí.

Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

3 Y Tú, sin embargo, estás en tu santa morada, ¡oh gloria de Israel!

Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

4 En Ti esperaron nuestros padres; esperaron, y los libraste.

Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

5 A Ti clamaron, y fueron salvados; en Ti confiaron, y no quedaron confundidos.

Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

6 Pero es que yo soy gusano, y no hombre, oprobio de los hombres y desecho de la plebe.

Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

7 Cuantos me ven se mofan de mí, tuercen los labios y menean la cabeza:

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

8 “Confió en Yahvé: que Él lo salve; líbrelo, ya que en Él se complace.”

Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

9 Sí, Tú eres mi sostén desde el seno materno, mi refugio desde los pechos de mi madre.

„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

10 A Ti fui entregado desde mi nacimiento; desde el vientre de mi madre Tú eres mi Dios.

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

11 No estés lejos de mí, porque la tribulación está cerca, porque no hay quien socorra.

Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

12 Me veo rodeado de muchos toros; los fuertes de Basan me cercan;

Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

13 abren contra mí sus bocas, cual león rapaz y rugiente.

Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

14 Soy como agua derramada, todos mis huesos se han descoyuntado; mi corazón, como cera, se diluye en mis entrañas.

De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

15 Mi garganta se ha secado como una teja; mi lengua se pega a mi paladar, me has reducido al polvo de la muerte.

Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

16 Porque me han rodeado muchos perros; una caterva de malvados me encierra; han perforado mis manos y mis pies;

Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 puedo contar todos mis huesos. Entretanto, ellos miran, y al verme se alegran.

Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18 Se reparten mis vestidos, y sobre mi túnica echan suertes.

Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19 Mas Tú, Yahvé, no estés lejos de mí; sostén mío, apresúrate a socorrerme.

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20 Libra mi alma de la espada, mi vida del poder del perro.

Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21 Sálvame de la boca del león; de entre las astas de los bisontes escúchame.

Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22 Anunciaré tu Nombre a mis hermanos, y proclamaré tu alabanza en medio de la asamblea.

Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Los que teméis a Yahvé alabadle, glorificadle, vosotros todos, linaje de Israel.

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

24 Pues no despreció ni desatendió la miseria del miserable; no escondió de él su rostro, y cuando imploró su auxilio, le escuchó.

I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25 Para Ti será mi alabanza en la gran asamblea, cumpliré mis votos en presencia de los que te temen.

Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26 Los pobres comerán y se hartarán, alabarán a Yahvé los que le buscan. Sus corazones vivirán para siempre.

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27 Recordándolo, volverán a Yahvé todos los confines de la tierra; y todas las naciones de los gentiles se postrarán ante su faz.

De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28 Porque de Yahvé es el reino, y Él mismo gobernará a las naciones.

Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29 A Él solo adorarán todos los que duermen bajo la tierra; ante Él se encorvará todo el que desciende al polvo, y no tiene ya vida en sí.

Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30 Mi descendencia le servirá a Él y hablará de Yahvé a la edad venidera.

Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

31 Anunciará su justicia a un pueblo que ha de nacer: “Estas cosas ha hecho Yahvé.”

Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.