< Salmos 129 >
1 Cántico gradual. Mucho me han combatido desde mi mocedad, exclame ahora Israel;
Sang til Festrejserne.
2 mucho me combatieron desde mi mocedad, mas no concluyeron conmigo.
De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Sobre mis espaldas araron los aradores; abrieron largos surcos;
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 mas Yahvé, el Justo, ha cortado las coyundas de los impíos.
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 Retrocedan confundidos cuantos odian a Sión.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Sean como la hierba de los tejados, que se seca antes de crecer.
blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
7 No llena de ella su mano el segador, ni su regazo el que hace gavillas.
og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
8 No dicen los transeúntes: “La bendición de Yahvé sea sobre vosotros.” “Os bendecimos en el Nombre de Yahvé.”
Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«