Proverbios 5
1 Hijo mío, presta atención a mi sabiduría, inclina tu oído a mi enseñanza,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 para que guardes los consejos y tus labios conserven la instrucción.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Pues los labios de la mujer extraña destilan miel, y su paladar es más suave que el aceite;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 pero su fin es amargo como el ajenjo, cortante como espada de dos filos.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 No anda por la senda de la vida, va errando por caminos sin saber adónde.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Pues bien, escuchadme, hijos, y no os apartéis de las palabras de mi boca;
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 desvía de ella tu camino, y no te acerques a la puerta de su casa.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 No sacrifiques tu honor a gente extraña ni tus años a un tirano,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 no sea que extraños se harten de tus bienes, y tus fatigas beneficien a casas ajenas,
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 y al fin tengas que gemir, después de consumir tu carne,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 y hayas de exclamar: “¡Cómo he podido aborrecer la instrucción, y rehusar en mi corazón la corrección!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Desoí la voz de los que me adoctrinaban y no quise oír a mis maestros.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Casi he llegado al colmo de los males, en medio del pueblo y de la asamblea.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Bebe el agua de tu aljibe y los raudales que manan de tu pozo.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 ¿Por qué derramar fuera tus fuentes, por las plazas las corrientes de tu agua?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 ¡Sean para ti solo, y no para los extraños a tu lado!
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 ¡Sea tu fuente bendita, y alégrate con la esposa de tu mocedad!
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 ¡Sea ella la gacela de tu amor, una cierva graciosa, embriáguenle sus pechos perpetuamente, y su amor te encante en todo tiempo!
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 ¿Por qué, hijo mío, dejarte embaucar por la mujer extraña y abrazar el seno de la ajena?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Pues ante Yahvé están los caminos del hombre. Él mira todos sus pasos.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 El hombre malo será presa de sus propias iniquidades, y quedará enredado en los lazos de su pecado.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Perecerá por falta de disciplina, y andará perdido a causa de su gran necedad.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
