Job 8
1 Entonces tomó la palabra Baldad suhita y dijo:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 “¿Hasta cuándo hablarás de este modo y serán las palabras de tu boca cual viento tempestuoso?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 ¿Acaso Dios tuerce el derecho, o pervierte el Omnipotente la justicia?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Si tus hijos contra Él pecaron, Él los ha castigado ya a causa de sus transgresiones.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Pero tú, si buscas solícito a Dios, e imploras al Todopoderoso,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 y eres puro y recto, al punto Él velará sobre ti, y prosperará la morada de tu justicia.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Tu anterior estado será poca cosa, pues tu porvenir será muy grande.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Pregunta, si quieres, a las generaciones pasadas, respeta la experiencia de los padres;
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 pues de ayer somos y nada sabemos, y nuestros días sobre la tierra pasan como la sombra.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Ellos te instruirán, ellos hablarán contigo, y de su corazón sacarán estas palabras:
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 ¿Puede crecer el papiro sin humedad, el junco elevarse sin agua?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Estando aún en flor, y sin ser cortado se seca antes que cualquier otra hierba.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Así será el fin de todos los que se olvidan de Dios; se desvanecerá la esperanza del impío;
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 su seguridad le será cortada, y su confianza va a ser como telaraña.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Se apoya sobre su casa, mas esta no se mantiene, se aferra a ella y no resiste.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Está en su lozanía ante el sol, sus renuevos exceden de su huerto,
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 sus raíces se entrelazan sobre el montón de piedras, hundiéndose hasta donde está la roca;
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 mas cuando se lo arranca de su lugar, este lo desconoce (diciendo): «Nunca te he visto.»
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 No es otro el gozo que está al fin de su camino, y de su polvo nacerán otros.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 He aquí que Dios no desecha al justo, ni da la mano a los malvados.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Algún día rebosará de risa tu boca, y tus labios de júbilo.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Los que te aborrecen se cubrirán de ignominia, y la tienda de los impíos dejará de existir.”
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
