< Job 37 >

1 “Por esto tiembla mi corazón, y salta de su lugar.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Oíd, oíd el trueno de su voz, el ruido que sale de su boca.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
3 Lo hace retumbar por toda la extensión del cielo, y su fulgor brilla hasta los confines de la tierra.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Tras de Él se oye una voz rugiente; pues truena con la voz de su majestad; y no retiene más (los rayos) cuando se oye su voz.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Truena la voz de Dios y obra maravillas, hace cosas grandes e inescrutables.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Pues a la nieve dice: «¡Baja a la tierra!» Él (envía) la lluvia y los aguaceros torrenciales.
Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
7 Sobre la mano de todos pone un sello, para que todos conozcan Su obra.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
8 Las fieras se retiran a sus cubiles, y descansan en sus guaridas.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 De sus cámaras sale el huracán, y del norte viene el frío.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Al soplo de Dios se forma el hielo, y en su derretimiento se ensanchan las aguas.
Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Él carga con vapor la nube, y la nube esparce sus fulgores,
Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 que dando vueltas según sus planes hacen lo que Él manda sobre la redondez de la tierra;
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
13 ora para corrección de su tierra, ora para mostrar su misericordia.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 Esto, oh Job, escúchalo bien, detente, y considera las maravillas de Dios.
Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 ¿Sabes tú cómo Dios las realiza, y cómo hace relampaguear la luz de sus nubes?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
16 ¿Conoces tú el balanceo de las nubes, las maravillas de Aquel que es perfecto en saber?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 ¿ (Sabes) tú por qué se calientan tus vestidos, cuando la tierra se calla bajo el soplo del Austro?
Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
18 ¿Extendiste tú con Él el firmamento, tan sólido como un espejo fundido?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Díganos qué debemos responderle, ya que no sabemos qué decirle, siendo como somos ignorantes.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
20 Mas ¿hay que contarle lo que yo digo? pues el hombre, por más que hable, no es más que una nada.
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Ahora ya no se ve la luz, aquel resplandor en el firmamento; pasó el viento, y lo deja despejado.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Del norte viene áureo (brillo), la terrible majestad, que envuelve a Dios.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Él Todopoderoso, el inaccesible, es grande en poder y juicio, es rico en justicia, y no oprime a nadie.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Por eso han de temerlo los hombres: no mira Él a los que se creen sabios.”
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Job 37 >