< Job 17 >
1 “Mi aliento se agota, mis días se apagan, y (me aguarda) el sepulcro.
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 ¿No son mofadores los que me rodean? ¿No veo sin cesar sus provocaciones?
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 (Oh Dios), sé Tú mi fiador; ¿quién podría entonces apretarme?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 Pues cerraste su corazón a la sabiduría; no permitas que se ensalcen.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 Prometen la presa a sus amigos, en tanto se consumirán los ojos de sus mismos hijos.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 Soy la fábula de las gentes, y como un hombre a quien se escupe en la cara.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Mis ojos pierden la vista a causa de aflicción, y mis miembros todos no son más que una sombra.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Los rectos se pasman de ello, y el inocente se alza contra el impío.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Con todo, el justo sigue su camino, y el que tiene limpias las manos se hace cada vez más fuerte.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 Vosotros, volved todos, venid aquí, que no hallaré entre vosotros un solo sabio.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 Pasaron mis días, están desbaratados mis proyectos, los deseos de mi corazón.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Me convierten la noche en día, y en medio de las tinieblas (dicen) que la luz está cerca.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 Por más que espere, el sepulcro es mi morada, en las tinieblas tengo mi lecho. (Sheol )
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
14 A la fosa he dicho: «Tú eres mi padre»; y a los gusanos: «¡Mi madre y mis hermanos!»
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 ¿Dónde, pues, está mi esperanza? Mi dicha, ¿quién la verá?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
16 Bajarán a las puertas del scheol si de veras en el polvo hay descanso.” (Sheol )
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )