< Eclesiastés 7 >
1 Más vale la buena reputación que preciosos ungüentos, y más el día de la muerte que el del nacimiento.
Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2 Mejor es ir a la casa del luto que a la casa del festín; pues aquella (recuerda) el fin de todos los hombres, y el viviente se pone a reflexionar.
bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
3 Mejor es el pesar que la risa, pues la tristeza del rostro es medicina para el corazón.
Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4 El corazón de los sabios está en la casa del luto, y el de los necios en la casa del placer.
De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
5 Más vale oír la reprensión del sabio, que escuchar el cantar de los necios;
Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
6 porque como el crepitar de los espinos debajo de la olla, así es la risa de los necios. Y también esto es vanidad.
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7 Porque la vejación conturba al sabio, y las dádivas corrompen el corazón.
Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8 Mejor es el fin de una cosa que sus comienzos; y vale más el hombre sufrido que el arrogante.
En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
9 No seas ligero en airarte; la ira reside en el seno de los insensatos.
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10 No preguntes: “¿Por qué los tiempos antiguos fueron mejores que estos?”, porque no es sabiduría el preguntarlo.
Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
11 Cosa buena es la sabiduría con bienes materiales, y de gran provecho para los que ven el sol.
Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12 Escudo es la sabiduría, y escudo es el dinero, pero el conocimiento de la sabiduría tiene la ventaja de dar vida a su poseedor.
thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13 Considera la obra de Dios: ¿Quién podrá enderezar lo que Él encorvó?
Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14 En el día de la prosperidad goza de la prosperidad, y en el día de la adversidad ten presente que Dios hizo al uno como al otro, a fin de que el hombre nada sepa de lo que ha de venir después de Él.
Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 Todo lo he visto en los días de mi vanidad: al justo, que perece en medio de su justicia, y al malvado, que vive largo tiempo en medio de sus iniquidades.
Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16 No quieras ser demasiado justo, ni demasiado sabio. ¿Por qué quieres perderte?
Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 No hagas mucho mal, ni seas insensato. ¿Por qué quieres morir antes de tiempo?
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
18 Bueno es retener lo uno, sin dejar de tu mano lo otro; porque quien teme a Dios, evita todos esos (excesos).
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
19 La sabiduría da al sabio más fuerzas que diez poderosos que hay en la ciudad.
Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20 Porque no hay sobre la tierra hombre justo que obre bien y no peque nunca.
Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 No prestes atención a todas las palabras que se dicen, no sea que oigas a tu siervo hablar mal de ti.
Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22 Pues bien sabe tu conciencia que también tú muchas veces has murmurado de otros.
thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
23 He probado todo esto por medio de la sabiduría. Me dije “Quiero ser sabio”, mas la (sabiduría) está lejos de mí.
Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24 Lo que se queda lejos y es más profundo, ¿quién podrá alcanzarlo?
Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
25 Apliqué mi corazón para conocer, investigar y buscar la sabiduría y la razón de ser (de las cosas), y para conocer la maldad de la insensatez, la necedad y la locura,
Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
26 y hallé que más amarga que la muerte es aquella mujer cuyo corazón es lazo y red, y cuyas manos son cadenas. Quien agrada a Dios, escapa de ella, pero el pecador quedará preso en sus lazos.
Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27 He aquí lo que hallé, dice el Predicador, contemplando una cosa tras otra para averiguar sus razones,
Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28 las cuales busca todavía mi alma, sin poder encontrarlas. Entre mil hallé un hombre, pero no una mujer entre otras tantas mujeres.
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29 Pero esto hallé; nótalo bien: Dios creó al hombre recto; mas ellos se entregaron a muchos vanos pensamientos.
Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.