2 Samuel 22
1 Cantó David a Yahvé las palabras de este cántico, cuando Yahvé lo hubo librado de todos sus enemigos, y de la mano de Saúl.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 Dijo: “Yahvé es mi Roca, mi fortaleza y mi libertador;
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Dios es mi Roca, a Él me acojo; Él es mi escudo y el cuerno de mi salvación, mi alto amparo, mi asilo. ¡Salvador mío! Tú me libraste de la violencia.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Clamé alabándole, a Yahvé, y quedé salvo de mis enemigos.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Ya me cercaban las ondas de la muerte, me aterraban torrentes perniciosos;
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 cuando en mi angustia clamé a Yahvé, invoqué a mi Dios; y Él desde su templo oyó mi voz, y mi clamor llegó a sus oídos.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Se conmovió y tembló la tierra, vacilaron los cimientos de los cielos, temblaron, porque se inflamó su ira.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Subía humo de sus narices, y fuego devorador de su boca; ascuas encendidas salían de Él.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 E inclinó los cielos y descendió, teniendo espesa nube bajo sus pies.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Subió sobre un querubín y voló, apareció sobre las alas del viento.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Puso en torno suyo tinieblas por velo, masas de aguas, densos nubarrones.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 Al fulgor que le precedía se encendieron ascuas de fuego.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Tronó Yahvé desde el cielo, el Altísimo hizo resonar su voz.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Disparó saetas y los dispersó, rayos, y los consternó.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Entonces apareció el fondo del mar se descubrieron los cimientos del orbe ante la voz increpadora de Yahvé, ante el resuello del furor de su ira.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 Extendió su mano desde lo alto, me tomó y me sacó de grandes aguas.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Me libró de mi feroz enemigo, de los que me aborrecían, porque eran más fuertes que yo.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 Me habían sorprendido en el día de mi calamidad; pero Yahvé fue mi sostén.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 Me sacó fuera, a un lugar ancho, salvándome porque me amaba.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Yahvé me ha recompensado según merecía mi justicia; según la inocencia de mis manos me dio el pago;
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 pues he guardado los caminos de Yahvé, no me he apartado impíamente de mi Dios.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Tenía ante mis ojos todos sus preceptos, y no me apartaba de sus mandamientos.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 Sin reproche anduve en su presencia, me guardé de hacer iniquidad.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Yahvé me ha retribuido conforme a mi justicia, según mi inocencia ante sus ojos.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 Con el piadoso Tú te portas piadoso, con el nombre recto, rectamente;
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 Tú eres limpio con el limpio, y al perverso lo tratas como tal.
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Tú salvas al pueblo humilde, y con tu mirada abates a los altivos.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Tú, Yahvé, eres mi antorcha; Yahvé ilumina mis tinieblas.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 Contigo me arrojo sobre ejércitos, con mi Dios salto murallas.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 El camino de Dios es perfecto, y acrisolada la palabra de Yahvé; Él es un escudo para cuantos en Él confían.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Pues ¿quién es Dios sino solo Yahvé? ¿Quién es Roca fuera de nuestro Dios?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Mi fortaleza inexpugnable es Dios, quien hace perfecto mi camino.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Me dio pies ligeros cual de ciervo y me colocó sobre las alturas;
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 adiestró mis manos para la guerra, y mis brazos doblan el arco de bronce.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Me diste el escudo de tu salvación, y tu benignidad me ha hecho grande.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Ensanchaste el camino bajo mis pies, para que no resbalasen.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Así perseguí a mis enemigos hasta destruirlos, y no me volví hasta acabar con ellos.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Sí, acabé con ellos y los aplasté, de modo que no pueden ya levantarse; han caído debajo de mis pies.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Me ceñiste de fortaleza para luchar, sometiste mis enemigos a mi poder,
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 pusiste en fuga a mis contrarios; y así destrocé a los que me odiaban.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 Miraban en derredor, mas no hubo quien los salvase, (clamaban) a Yahvé, pero no los oía;
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 triturábalos como polvo de la tierra; cual barro de las calles los aplastaba y los hollaba.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Me libraste también de los revoltosos de mi pueblo, para jefe de naciones me elegiste. Pueblos que no conocía me sirven.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Hombres extranjeros me dicen lisonjas, apenas oyen de mí, me obedecen.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Los extranjeros palidecen y temblando salen de sus refugios.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 ¡Viva Yahvé, y bendita sea mi Roca! Ensalzado sea Dios, la Roca de mi salvación,
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 el Dios que me otorga venganza, y somete los pueblos a mis pies;
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 el que me salva de mis enemigos. Pues Tú me ensalzas sobre los que se levantan contra mí; me libras del hombre violento.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Por eso, te alabaré entre las naciones, y cantaré loores a tu nombre, Yahvé.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 Él salva maravillosamente a su rey, y usa de misericordia con su ungido David y su descendencia para siempre.”
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
