< Sabuurradii 94 >
1 Rabbiyow, Ilaaha aargudashada lahow, Ilaaha aargudashada lahow, soo iftiin.
Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, åpenbar dig i herlighet!
2 Xaakinka dunidow, sara joogso, Oo kuwa kibray abaalkooda mari.
Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!
3 Rabbiyow, kuwa sharka lahu ilaa goormay, Kuwa sharka lahu ilaa goormay guulaysanayaan?
Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?
4 Way bulxamaan, oo kibir bay ku hadlaan, Oo xumaanfalayaasha oo dhammu way faanaan.
De utgyder en strøm av ord, de fører frekk tale; alle de som gjør urett, taler store ord.
5 Rabbiyow, iyagu waxay burburiyaan dadkaaga, Oo dhaxalkaagay silciyaan.
Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.
6 Carmalka iyo shisheeyaha ayay laayaan, Oo agoontay nafta ka qaadaan.
Enken og den fremmede slår de ihjel, og farløse myrder de.
7 Oo waxay isyidhaahdaan, Waxan Rabbigu ma arki doono, Oo Ilaaha reer Yacquubna kama fikiri doono.
Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.
8 Kuwiinna doqonnada ah oo dadka ku dhex jirow, fiirsada, Oo kuwiinna nacasyada ahow, goormaad caqli yeelanaysaan?
Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I dårer, når vil I bli kloke?
9 Kii dhegta abuuray, sow wax maqli maayo? Kii isha sameeyeyna, sow wax arki maayo?
Mon han som planter øret, ikke skulde høre? Mon han som skaper øiet, ikke skulde se?
10 Kan quruumaha edbiyaa, sow wax hagaajin maayo? Kaasoo ah kan dadka aqoonta bara?
Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?
11 Rabbigu waa og yahay fikirrada binu-aadmigu Inay micnela'aan yihiin.
Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.
12 Rabbiyow, waxaa barakaysan ninkii aad edbiso, Oo aad sharcigaaga wax ka barto,
Salig er den mann som du, Herre, refser og gir lærdom av din lov
13 Si aad uga nasiso maalmaha belaayada Inta kan sharka lahaa godka loo qodayo.
for å gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.
14 Waayo, Rabbigu dadkiisa xoori maayo, Oo dhaxalkiisana dayrin maayo.
For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;
15 Waayo, garsooriddu waxay ku soo noqon doontaa xaqnimada, Oo inta qalbigoodu qumman yahay oo dhammuna way raaci doonaan.
for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.
16 Bal yaa ii kacaya oo sharfalayaasha iga hor joogsanaya? Oo yaa ii soo istaagaya oo xumaanfalayaasha iga celinaya?
Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gjør urett?
17 Rabbigu haddaanu i caawin, Hadda naftaydu waxay joogi lahayd meesha aamusnaanta.
Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i dødsrikets stillhet.
18 Markaan idhi, Rabbiyow, cagtaydu waa simbiriirixanaysaa, Waxaa kor ii qaadday naxariistaada.
Når jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!
19 Kolkay fikirro badan igu dhex jiraan Waxaa naftayda ka farxiya qalbiqaboojintaada.
Når mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din trøst min sjel.
20 Carshiga sharnimadu ma xidhiidh buu kula yeelanayaa, Kaasoo belaayo qaynuun ku qabanqaabiya?
Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?
21 Waxay dhammaantood isu soo wada urursadaan kan xaqa ah naftiisa, Oo waxay xukumaan dhiig aan eed lahayn.
De slår sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod dømmer de skyldig.
22 Laakiinse Rabbigu waxa weeye munaaraddayda, Ilaahayna waa dhagaxii magangalkayga.
Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.
23 Oo wuxuu dushooda ku soo celiyey xumaatadoodii, Oo wuxuu iyaga ku dhex baabbi'in doonaa sharnimadooda, Rabbiga Ilaaheenna ahu wuu wada baabbi'in doonaa.
Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren vår Gud skal utrydde dem.