Sabuurradii 73
1 Hubaal Ilaah waa u roon yahay reer binu Israa'iil, Iyo xataa kuwa qalbigoodu daahirka yahay.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Laakiinse anigu waan turunturoon gaadhay, Oo tallaabooyinkayguna waxay u dhowaadeen inay simbiriirixdaan.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Waayo, waxaan ka hinaasay kuwa qabka weyn, Markaan arkay barwaaqada ay kuwa sharka lahu haystaan.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Waayo, geeridoodu xanuun ma leh, Laakiinse xooggoodu waa adag yahay.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Iyagu dhib kuma jiraan sida dadka kale, Oo sida dadka kalena uma belaayaysna.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Sidaas daraaddeed kibir wuxuu yahay sida silsilad qoorta u sudhan, Oo dulmi bay sida maro u huwan yihiin.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Indhahoodu baruur bay la bararsan yihiin, Oo waxay haystaan in ka sii badan waxa qalbigoodu doonayo.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Wax bay ku qoslaan, oo xumaan daraaddeed dulmi bay ku hadlaan, Waxay hadlaan iyagoo kor isu qaadaya.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Afkoodii waxay gaadhsiiyeen samooyinka, Oo carrabkooduna wuxuu dhex maraa dhulka oo dhan.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Sidaas daraaddeed dadkiisii halkanay ku soo noqdaan, Oo koob biyo ka buuxa ayay madhsadeen.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Oo waxay yidhaahdaan, Ilaah sidee buu wax u yaqaan? Kan ugu sarreeyana aqoonu ma ku jirtaa?
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Bal eeg, kuwanu waa kuwa sharka leh, Oo mar kasta iyagoo istareexsan ayay hodantinimadoodu sii korodhaa.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Hubaal wax aan micne lahayn ayaan qalbigaygii ku nadiifshay, Oo aan ku faraxashay anigoo aan eed lahayn,
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Waayo, maalintii oo dhan waa lay dhibayay, Oo subax kastana waa lay edbinayay.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Haddaan odhan lahaa, Sidaasaan ku hadli doonaa, Bal eeg, waan khiyaanayn lahaa farcanka carruurtaada.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Markaan ku fikiray si aan tan ku ogaado, Aad bay iigu xanuun badnayd,
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Ilaa aan galay meesha quduuska ah ee Ilaah, Oo aan ka fiirsaday ugudambaystooda.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Hubaal waxaad iyaga ku taagtaa meelo sibiibix ah, Oo waxaad hoos ugu tuurtaa si ay u baabba'aan.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Sidee bay daqiiqad ugu noqdeen meel cidla ah! Dhammaantood waxay ku baabba'een cabsi.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Sayidow, sidii mid riyo ka toosay Markaad toostid, waxaad quudhsan doontaa ekaantooda.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Waayo, qalbigaygu wuu murugooday, Oo waxaa layga muday kelyaha,
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 Waxaan ahaa doqon iyo jaahil, Oo hortaada waxaan ku ahaa sidii xoolo oo kale.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Habase yeeshee had iyo goorba waan kula joogaa, Oo waxaad i qabatay gacanta midig.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Waxaad igu hoggaamin doontaa taladaada, Oo dabadeedna waxaad igu dhowayn doontaa ammaanta.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Bal, yaan samada ku leeyahay adiga mooyaane? Oo dhulkana laguma arko mid aan kaa jeclahay.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Jiidhkayga iyo qalbigayguba waa itaal darnaadeen, Laakiinse Ilaah wuxuu weligiis ii yahay xooggii qalbigayga iyo qaybtayda.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Waayo, bal eeg, kuwa kaa fogu way halligmi doonaan, Oo waad wada baabbi'isay kuwii kaa caasiyoobay oo dhan.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Laakiinse aniga waxaa ii roon inaan Ilaah u soo dhowaado, Waayo, Sayidka Ilaahaa waxaan ka dhigtay magangalkayga, Inaan ka sheekeeyo shuqulladaada oo dhan.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
