< Sabuurradii 44 >
1 Ilaahow, dhegahayagaannu ku maqallay, oo waxaa noo sheegay awowayaashayo Shuqulkii aad samaysay wakhtigoodii oo ahaa waa hore.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Quruumihii gacantaadaad ku eriday, oo meeshoodii awowayaashayo baad ku beertay, Dadyowgii waad dhibtay, oo dibaddaad ku kala firdhisay.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 Waayo, iyagu dalka kuma hantiyin seeftooda, Oo cududdooduna ma ay badbaadin, Laakiinse midigtaada iyo cududdaada iyo nuurka wejigaaga ayaa badbaadshay iyaga, Maxaa yeelay, raalli baad ka ahayd.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 Ilaahow, waxaad tahay boqorkayga, Haddaba reer Yacquub samatabbixin u amar.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 Adiga daraaddaa ayaannu cadaawayaashayada hoos ugu riixaynaa, Oo magacaaga daraaddiis ayaan kula tumanaynaa kuwa nagu kaca.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 Waayo, qaansadayda isku hallayn maayo, Oo seeftayduna i badbaadin mayso.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 Laakiinse adigu cadaawayaashayadaad naga badbaadisay, Oo kuwa na necebna waad ceebaysay.
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 Maalinta oo dhan waxaannu ku faannaa Ilaah, Oo annana weligayo waxaannu ku mahadnaqaynaa magacaaga. (Selaah)
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 Laakiinse haatan waad na xoortay, oo sharafdarrona waad nagu soo dejisay, Oo weliba ciidammadayadana ma aad hor kacdid.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 Waxaa dib nooga celisaa cadowgayaga hortiisa, Oo kuwa na necebuna way na dhacaan.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 Waxaad naga dhigtay sidii ido la qalayo, Oo waxaad nagu kala firdhisay quruumaha dhexdooda.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 Dadkaaga qiimola'aan baad ku iibisaa, Oo maalkaagana kuma aad kordhin qiimahoodii.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 Deriskayaga waxaad nooga dhigtaa cay, Oo kuwa hareerahayaga ku wareegsanna waxaad nooga dhigtaa quudhsasho iyo qosol.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 Quruumaha dhexdooda waxaad nooga dhigtaa halqabsi, Dadyowga dhexdoodana waxaad nooga dhigtaa kuwa madaxa laga lulo.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 Maalinta oo dhan sharafdarradaydu way i hor taal, Oo waxaa iga muuqatay ceebtii wejigayga,
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 Waayo, sababtu waxaa weeye codka kan i caaya oo i af xumeeya, Iyo cadowga iyo kan iga aarguta daraaddood.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 Waxyaalahaas oo dhammu way nagu dhaceen, laakiinse weli kuma aannu illoobin, Axdigaagana khiyaano kuma aannu samayn.
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Qalbigayagu dib uma noqon, Oo tallaabooyinkayaguna jidkaaga kama baydhin,
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 Adiguse waxaad si xun noogu jebisay meeshii dawacooyinka, Oo waxaad nagu qarisay hooskii dhimashada.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 Haddii aannu illownay magicii Ilaahayaga, Ama aannu gacmahayaga u kala bixinnay ilaah qalaad,
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 Ilaah miyaanu waxaas baadhayn? Waayo, isagu waa wada og yahay qalbiga waxyaalihiisa qarsoon.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 Haah, oo adiga daraaddaa ayaa naloo laayaa maalinta oo dhan, Oo waxaannu noqonnaa sida ido la qalayo.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 Toos, maxaad u huruddaa, Sayidow? Sara joogso, oo ha na xoorin weligaa.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 Bal maxaad wejiga nooga qarsanaysaa, Oo aad u illoobaysaa dhibaatada iyo dulmiga aan ku dhex jirno?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 Waayo, naftayadu ciidday ku foororsatay, Oo calooshayaduna dhulkay ku dhegtaa.
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 Caawimaaddayada daraaddeed u sara joogso, Oo raxmaddaada daraaddeed noo furo.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!