Sabuurradii 120

1 Anigoo cidhiidhi ku jira ayaan Rabbiga u qayshaday, Oo isna wuu ii jawaabay.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Rabbiyow, naftayda ka samatabbixi bushimo been sheega, Iyo carrab khiyaano badan.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Carrabka khiyaanada badanow, bal maxaa lagu siin doonaa? Oo maxaa kaloo laguu samayn doonaa?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Adoo ah sida ku xoog badan oo fallaadhihiisa afaysan, Kuwaas oo wata dhuxulo geed rotem la yidhaahdo.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Anaa hoogay, waayo, Mesheg baan qariib ku noqday, Oo waxaan dhex degay teendhooyinkii Qedaar!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Naftaydu waxay wakhti dheer la degganayd Mid nabadda neceb.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Waxaan ahay mid nabad jecel, Laakiinse kolkii aan hadlo, iyagu waa kuwa dagaal jecel.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.