< Sabuurradii 102 >

1 Rabbiyow, baryootankayga maqal, Qayladayduna ha ku soo gaadho.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Wejigaaga ha iga qarin maalinta aan dhibaataysnahay, Dhegta ii dhig, Oo maalinta aan ku baryo, dhaqso iigu soo jawaab.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Waayo, maalmahaygu waxay u dhammaadaan sida qiiq oo kale, Oo lafahayguna waxay u gubtaan sida qori ololaya oo kale.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Wadnahayga wax baa lagu dhuftay, sida caws oo kalena wuu engegay, Waayo, waan iska illoobaa inaan kibistayda cuno.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Codkii taahiddayda daraaddiis Ayaa lafahaygu jidhkayga ku dhegaan.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Anigu waxaan la mid ahay haad cantalyaa ah oo cidlada joogta, Oo waxaan la mid noqday haad guumays ah oo lamadegaanka dhex joogta.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Waan soo jeedaa, oo waxaan noqday Sidii shimbir yar oo keligeed guri dhaladiis saaran.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Maalinta oo dhan cadaawayaashaydu way i caayaan, Oo kuwa ii cadhaysanuna magacaygay ku caytamaan.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Waayo, dambas baan u cunay sidii kibis oo kale, Oo cabniinkaygiina waxaan ku darsaday ilmadaydii.
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 Sababtuna waa dhirifkaagii iyo cadhadaadii aawadood, Waayo, kor baad ii qaadday, dabadeedna waad i xoortay.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Cimrigaygu waa sida hoos sii libdhaya, Oo waxaan u engegay sida caws oo kale.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Laakiinse Rabbiyow, adigu weligaaba waad sii jiri doontaa, Oo waa lagu sii xusuusan doonaa ka ab ka ab.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Waad sara joogsan doontaa, oo Siyoon baad u naxariisan doontaa, Waayo, waa wakhtiga iyada loo jixinjixo, haah, oo wakhtigii la ballamay waa yimid.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Waayo, addoommadaadu waxay u bogaan dhagaxyadeeda, Oo waxay u jixinjixaan ciiddeeda.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Haddaba quruumuhu waxay ka cabsan doonaan magaca Rabbiga, Boqorrada dunida oo dhammuna ammaantaada,
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Waayo, Rabbigu wuxuu dhisay Siyoon, Oo wuxuu ka dhex muuqday ammaantiisii,
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Wuxuu u fiirsaday kuwa dan daraysan tukashadoodii, Oo baryadoodiina ma uu quudhsan.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Tan waxaa loo qori doonaa farcanka soo socda, Oo dad la abuuri doono ayaa Rabbiga ammaani doona.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 Waayo, isagu wuxuu wax ka soo fiiriyey meeshiisa sare oo quduuska ah, Rabbigu dhulkuu ka soo eegay samada,
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 Inuu maqlo taaha maxbuuska, Iyo inuu sii daayo kuwa dilka lagu xukumay,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 Si dadku magaca Rabbiga uga sheego Siyoon dhexdeeda, Ammaantiisana Yeruusaalem dhexdeeda,
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 Markii dadyowgu isu soo wada ururaan, Iyo xataa boqortooyooyinkuba, inay Rabbiga u adeegaan aawadeed.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Isagu xooggayguu ku dhex dhimay jidka, Oo cimrigaygiina wuu gaabiyey.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Anigu waxaan idhi, Ilaahayow, ha i sii qaadin cimrigayga oo badh ah, Sannadahaagu waxay sii waaraan tan iyo ka ab ka ab.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Waa hore ayaad aasaaska dhulka dhigtay, Samooyinkuna waa shuqulkii gacmahaaga.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Iyagu way baabbi'i doonaan, adiguse waad sii waari doontaa, Haah, oo kulligood waxay u duugoobi doonaan sida dhar oo kale, Oo waxaad iyaga u beddeli doontaa sida maro oo kale, wayna beddelmi doonaan,
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 Laakiinse adigu isku si uun baad tahay had iyo goorba, Oo sannadahaaguna ma idlaan doonaan.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Carruurta addoommadaadu way sii jiri doonaan, Oo farcankooduna hortaaday ku xoogaysan doonaan.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

< Sabuurradii 102 >