< Ayuub 9 >

1 Markaasaa Ayuub u jawaabay oo wuxuu ku yidhi,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Sida runta ah waan ogahay inay sidaas tahay, Laakiinse sidee baa nin xaq ugu noqon karaa Ilaah hortiisa?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Oo hadduu doonayo inuu la doodo isaga, Kunkii erayba mid qudha ugama jawaabi karo.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Qalbigiisu waa xigmad miidhan, oo xooggiisuna waa badan yahay; Bal yaa intuu isaga ka qalafsanaaday barwaaqoobay?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Isagu wuxuu rujiyaa buuraha, oo iyana ma ay yaqaaniin, Markuu cadhadiisa ku afgembiyo.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Dhulka wuu ka ruxruxaa meeshiisa, Oo tiirarkiisuna way wada gariiraan.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Wuxuu amraa qorraxda, oo iyana sooma ay baxdo, Xiddigahana wuu xidhaa.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Isagoo keliya ayaa samooyinka kala bixiya, Oo wuxuu ku dul socdaa hirarka badda.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Oo wuxuu sameeyey ururrada xiddigaha oo la yidhaahdo Orsada iyo Oriyon iyo Toddobaadyada, Iyo xiddigaha koonfureed.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Wuxuu sameeyaa waxyaalo waaweyn oo aan la baadhi karin, Oo ah waxyaalo yaab badan oo aan la tirin karin.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Wuu i ag maraa, aniguse uma jeedo isaga, Oo wuu iga gudbaa, aniguse waxba kama ogi.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Bal wax buu qabsadaa ee, yaa ka hor joogsan kara? Oo bal yaa ku odhan doona, War maxaad samaynaysaa?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Ilaah cadhadiisa ka soo celin maayo; Oo kalmeeyayaasha kibirka lahuna isagay hoos foororaan.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Haddaba bal anigu sidee baan ugu jawaabi karaa, Oo aan erayadayda kala doortaa si aan isaga kula hadlo?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 In kastoo aan xaq ahaan lahaa, weliba uma aanan jawaabeen isaga, Illowse waxaan iska baryi lahaa Kan i xukumaya.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Haddaan baryi lahaa oo uu ii jawaabi lahaa, Ma aanan rumaysteen xataa inuu codkayga maqlay.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Waayo, isagu wuxuu igu jejebiyaa duufaan, Oo nabrahaygana sababla'aan buu u sii kordhiyaa.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Isagu iima oggola inaan neefsado, Laakiinse qadhaadh buu iga buuxiyaa.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Bal haddaan xagga xoogga ka hadalno isagu waa itaal miidhan, Balse xagga xukunka yaa wakhti ii sheegaya?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 In kastoo aan xaq ahay, afkayga ayaa i xukumi doona, In kastoo aan qummanahay, waxaa igu caddaan doonta qalloocnaan.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Anigu waan qummanahay, oo nafsaddayda kama fikiro, Noloshaydana waan quudhsadaa.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Kulli waa isku mid, oo sidaas daraaddeed waxaan idhaahdaa, Isagu wuu wada baabbi'iyaa kan qumman iyo kan sharka ahba.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Haddii belaayadu haddiiba wax disho, Wuu ku majaajiloon doonaa jirrabaadda kuwa aan xaqa qabin.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Dhulka waxaa gacanta loo geliyey kan sharka ah; Oo isna wuxuu indhasaabaa xaakinnadii dhulka. Bal hadduusan isaga ahayn, haddaba waa ayo?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Haddaba cimrigaygu waa ka sii dheereeyaa nin orda, Wuu iga cararaa, oo wanaagna ma arko.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Wuxuu ii dhaafay sida doonniyaha dheereeya, Iyo sida gorgor raq ku soo deganaya.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Haddaan odhan lahaa, Cabatinkayga waan illoobi doonaa, Oo tiiraanyada jaaha iga saaran waan iska tuuri doonaa, oo waan faraxsanaan doonaa,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 Waxaan ka baqayaa caloolxumadayda oo dhan, Waayo, waan ogahay inaadan ii haysanayn sidii mid aan xaq qabin.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Kolleyba waa lay xukumayaaye, Bal maxaan waxtarla'aan u hawshoodaa?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Haddaan biyo baraf ah ku maydho, Oo aan gacmahayga aad iyo aad u nadiifiyo,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Adigu waxaad igu dhex tuuri doontaa bohol, Oo xataa dharkaygu waa i nici doonaa.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Waayo, isagu nin ma aha, sidaydoo kale, si aan isaga ugu jawaabo, Oo aannu labadayaduba xukun u wada galno.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Ma jiro nin noo dhexeeya, Oo labadayadaba gacantiisa na saari kara.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Isagu ushiisa ha iga fogeeyo, Oo cabsidiisuna yaanay i bajin.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Markaas waan hadli lahaa, oo isaga kama aanan baqeen; Waayo, anigu sidaas ma ahi.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

< Ayuub 9 >