Ayuub 41
1 War bahalbadeedka Lewiiyaataan la yidhaahdo miyaad jillaab kalluun ku soo bixin kartaa? Carrabkiisase ma hoos baad xadhig ugu adkayn kartaa?
Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?
2 Ma sankiisaad xadhig ku xidhi kartaa? Mase daankiisaad jillaab ku duleelin kartaa?
Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
3 Isagu ma aad buu kuu baryi doonaa? Mase hadal macaan buu kugula hadli doonaa?
Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
4 Ma axdi buu kula dhigan doonaa, Si aad addoon uga dhigatid weligiisba?
Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
5 Ma waxaad isaga ula cayaari doontaa sidaad shimbir ula cayaartid oo kale? Miyaadse gabdhahaaga u xidhi doontaa?
Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
6 Kalluumaystayaashu miyey isaga iibin doonaan? Mase baayacmushtariyaasha bay u qaybin doonaan?
Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
7 Haraggiisa miyaad hotooyin ka buuxin kartaa? Madaxiisase miyaad warmaha kalluunka lagu qabsado ka buuxin kartaa?
Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
8 Gacantaada isaga kor saar, Markaas dagaalka xusuuso, oo mar dambe saas yeeli maysid!
Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
9 Bal eeg, in isaga la qabto rajo ma leh, Xataa haddii isaga la arko, sow hoos loo dhici maayo?
Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.
10 Ma jiro mid ku dhaca inuu isaga kiciyo, Haddaba waa ayo kan aniga i hor istaagi kara?
Ingen er så djerv at han tør tirre den; hvem tør da sette sig op imot mig?
11 Bal yaa hore wax ii siiyey oo aan haatan u celiyaa? Waxa samada ka hooseeya oo dhan anigaa leh.
Hvem gav mig noget først, så jeg skulde gi ham vederlag? Alt under himmelen hører mig til.
12 Anigu ka aamusi maayo waxa ku saabsan addimmadiisa, Ama itaalkiisa xoogga leh, ama jidhkiisa quruxda badan.
Jeg vil ikke tie om dens lemmer, om dens store styrke og dens fagre bygning.
13 Haddaba bal yaa dharkiisa kore ka furan kara? Oo bal yaa gowsihiisa soo geli kara?
Hvem har dradd dens klædning av? Hvem tør komme innenfor dens dobbelte rad av tenner?
14 Bal yaa albaabbada wejigiisa furi kara? Ilkihiisa aad baa looga cabsadaa.
Hvem har åpnet dens kjevers dør? Rundt om dens tenner er redsel.
15 Qolfihiisa adag waa wuxuu ku kibro, Oo waxay isugu wada xidhan yihiin sida wax shaabad lagu adkeeyo.
Stolte er skjoldenes rader; hvert av dem er tillukket som med et fast segl.
16 Midba midda kale way ku dhow dahay, Oo innaba dabaylu dhexdooda kama dusi karto.
De ligger tett innpå hverandre, og ingen luft trenger inn imellem dem.
17 Middoodba midda kale way haysataa, Oo way isku wada dheggan yihiin, oo innaba lama kala fujin karo.
Det ene skjold henger fast ved det andre; de griper inn i hverandre og skilles ikke at.
18 Hindhisooyinkiisa waxaa ka soo widhwidha iftiin, Oo indhihiisuna waa sidii kaaha waaberiga.
Når den nyser, stråler det frem lys, og dens øine er som morgenrødens øielokk.
19 Afkiisa waxaa ka soo baxa wax ololaya, Oo waxaa ka soo duula dhimbiilo dab ah.
Bluss farer ut av dens gap, gnister spruter frem.
20 Dulalka sankiisa qiiq baa ka soo baxa Sida dheri karaya iyo cawsduur ololaya.
Fra dens nesebor kommer røk som av en gryte som koker over siv.
21 Neeftiisu dhuxulay shiddaa, Oo olol baa afkiisa ka soo baxa.
Dens ånde tender kull i brand, og luer går ut av dens gap.
22 Luquntiisu xoog bay leedahay, Oo cabsina hortiisay ku booddaa.
På dens hals har styrken sin bolig, og angsten springer foran den.
23 Duudduubyada jidhkiisu way isku wada dheggan yihiin, Wayna ku adag yihiin oo innaba lama dhaqaajin karo.
Dens doglapper sitter fast; de er som støpt på den og rører sig ikke.
24 Qalbigiisu wuxuu u adag yahay sida dhagax oo kale, Hubaal wuxuu u adag yahay sida dhagaxa shiidka ee hoose.
Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kvernsten.
25 Markuu sara joogsado ayay kuwa xoogga badanu baqaan, Oo naxdin daraaddeed ayay la waashaan.
Når den hever sig, gruer helter; av redsel mister de sans og samling.
26 In kastoo lagula kaco seef, Iyo waran, iyo fallaadh, iyo hoto, kolleyba waxba kama tari karaan.
Rammes den med sverd, så biter det ikke på den, heller ikke lanse, pil eller kastespyd.
27 Isagu birta wuxuu ku tiriyaa sida caws engegan oo kale, Naxaastana wuxuu ku tiriyaa sida qori bololay.
Den akter jern som strå, kobber som ormstukket tre.
28 Fallaadhu isaga ma eryi karto, Oo dhagaxyada wadhafkuna waxay isaga u noqdaan sidii xaab oo kale.
Buens sønn jager den ikke på flukt; slyngens stener blir som halm for den.
29 Budhadhkuna waxay isaga la yihiin sidii xaab oo kale, Oo hotada ruxmashadeedana wuu ku qoslaa.
Stridsklubber aktes som halm, og den ler av det susende spyd.
30 Boggiisa hoose waa sida dheryo burburradooda afaysan, Oo wuxuu dhoobada ugu kor dhaqaaqaa sida gaadhi hadhuudh lagu tumo.
På dens buk sitter skarpe skår, den gjør spor i dyndet som efter en treskeslede.
31 Isagu moolkuu u kariyaa sidii dheri oo kale, Oo baddana wuxuu ka dhigaa sida weel cadar ku jiro oo kale.
Den får dypet til å koke som en gryte; den får havet til å skumme som en salvekokers kjele.
32 Xaggiisa dambe wuxuu noqdaa jid wax ka iftiimo, Oo moolkana waxaa loo maleeyaa sidii cirro oo kale.
Efter den lyser dens sti; dypet synes å ha sølvhår.
33 Dhulka ma joogo mid sidiisa oo kale, Oo cabsila'aan la abuuray.
Det er intet på jorden som er herre over den; den er skapt til ikke å reddes.
34 Isagu wuxuu fiiriyaa waxyaalaha sare oo dhan, Oo inta kibirsan oo dhan boqor buu u yahay.
Alt som er høit, ser den i øiet; den er en konge over alle stolte dyr.
