Ayuub 3

1 Markaas dabadeed Ayuub intuu afkiisa furay ayuu habaaray maalintii uu dhashay.

Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.

2 Oo Ayuub intuu hadal bilaabay ayuu yidhi:

Og Job svarede og sagde:

3 Dharaartii aan dhashay ha baabba'do Iyo habeenkii la yidhi, Wiil baa calool galay.

Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!

4 Maalintaasu gudcur ha ahaato; Oo Ilaah yuusan iyada xagga sare kaga fiirsan, Oo nuurkuna yuusan iftiimin.

Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.

5 Gudcur iyo hooska dhimashadu iyada mulki ha ka dhigteen. Daruuru ha ku degto, Oo wixii maalin madoobeeya oo dhammu ha cabsiiyeen.

Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!

6 Oo habeenkaasna gudcur weynu ha qabsado, Oo ayaamaha sannadda yuusan ka dhex rayrayn. Oo yuusan soo dhex gelin bilaha tiradooda.

Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!

7 Bal eeg, habeenkaasu cidla ha noqdo; Oo cod faraxsan yaanu ka dhex yeedhin.

Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!

8 Oo isaga ha habaareen kuwa maalinta habaaraa, Oo kicin kara bahalka la yidhaahdo Lewiiyaataan.

De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!

9 Fiidka xiddigihiisu gudcur ha noqdeen, Iftiin ha doondoono oo yuusan helin; Oo innaba yuusan arkin kaaha waaberiga.

Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,

10 Maxaa yeelay, isagu ma uu awdin irdihii maxalka hooyaday, Oo indhahaygana dhib kama uu qarin.

fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.

11 Bal maxaan u dhiman waayay markaan uurka ka soo baxay? Oo maxaa naftu iiga bixi weyday isla markaan caloosha ka soo baxay?

Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?

12 Bal jilbuhu maxay ii aqbaleen? Amase naasuhu inaan nuugo?

Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?

13 Waayo, hadda xasilloonaan baan ku jiifi lahaa; Oo waan iska seexan lahaa, oo waan nasan lahaa,

Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet

14 Aniga iyo boqorrada iyo lataliyayaasha dunida Oo nafsaddooda taallooyin u dhistay,

med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,

15 Iyo amiirradii dahabka lahaan jiray, Oo guryahooda lacagta ka buuxsaday;

eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;

16 Bal dhicis qarsoon maxaan u ahaan waayay? Ama sida dhallaan aan innaba iftiinka arag?

eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.

17 Halkaas kuwa sharka ahu cidna kuma sii dhibaan, Oo kuwa daallanuna halkaasay ku nastaan.

Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;

18 Maxaabiistuna halkaasay dhammaantood ku wada istareexaan, Mana ay maqlaan kii dulmi jiray codkiisa.

der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;

19 Yar iyo weynba halkaasaa la wada joogaa, Oo addoonkuna sayidkiisa waa ka xor.

der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.

20 Bal iftiin maxaa loo siiyaa kan dhibaataysan? Maxaase loo nooleeyaa kan naftiisu la qadhaadhaatay,

Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?

21 Oo dhimasho u xiisooda, oo ayan u imanayn, Oo daraaddeed dhulka u qodqoda intuu khasnado qarsoon qodi lahaa in ka sii badan,

dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?

22 Kuwaasoo aad u reyreeya, Oo farxa hadday qabriga heli karaan?

dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?

23 Bal maxaa iftiin loo siiyaa nin jidkiisu qarsoon yahay, Oo Ilaah deyr ku wareejiyey?

den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?

24 Waayo, intaanan wax cunin ayaan taahaa, Oo cabaadkayguna wuxuu u shubmaa sida biyo oo kale.

Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.

25 Waayo, hadba wixii aan ka cabsado ayaa igu soo dega, Oo wixii aan ka baqo ayaa ii yimaada.

Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.

26 Ma aan istareexsani, mana aan xasillooni, mana aan nasto; Laakiinse hadba dhibaato baa ii timaada.

Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.