Mateyo 22
1 Yesu walamba kayi mumikoshanyo ingi. Walambeti,
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 “Bwami bwakwilu bwakoshaneti, Mwami walabambila mwanendi malyalya a bwinga.”
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 Walatuma basebenshi bakendi kuya kutamba bantu ku malyalya abwinga kwambeti bese, nsombi nabo balakana.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Walatuma kayi nabambi, ne kubambileti, “Yani mwambile bonse basa balatambwa, kwambeti cakulya cilabambwa, ndashini ng'ombe, ne bombe bansuka, byonse bilabambwa, kamwisani ku malyalya abwinga.”
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Nomba abo balatambwa baliya kuyako sobwe, bonse balaya kuncito shabo. Naumbi walaya kumabala kwakendi, naumbi walaya kumakwebo akendi.
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 Nabambi balekata basebenshi basa, balabapensha ne kubashina.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 Mwami walakalala kwine, walatuma bashilikali bakendi kuya kubashina basa bantu balikushina banabo, ne kubatentela munshi wabo.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8 Panyuma pakendi walakuwa basebenshi bakendi ne kubambileti, malyalya abwinga alabambwa, nomba balatambwa basa nkabanga belela.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 “Anu lino kamuyani mu mampambanya a nshila, mwenga mutambe balibonse mbweshi mucane, bese kumalyalya abwinga kuno.”
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10 Cakubinga basebenshi basa balaya munshila kuya kutamba balibonse mbobalikucana, baipa ne baina, ng'anda yalesula ne bantu.
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Mwami mpwalengila mung'andomo kuya kubona bantu balatambwa, walabonamo muntu naumbi wabula kufwala cakufwala capabwinga.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 Walamwipusheti, “Obe ndo, ulengili aconi muno wabula cakufwala capabwinga?” Nendi walabula cakukumbula.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13 Mwami walambila basebenshi bakendi, “Musungeni kumyendo ne kumakasa, mu muwale kunsa mu mushinshe. Kopeloko nkweshi akalilenga ne kukokota meno.”
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Pakupwililisha Yesu walambeti, “Ee, batambwa nibangi, nsombi, balasalwa nibang'ana.”
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
15 Pacindi nacimbi, Bafalisi balapangana sha kumutapa mukanwa Yesu pakumwipusha mipusho.
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Balatuma beshikwiya babo nabambi, ne bamucipani candale ca Helode kuya kuli Yesu, balambeti, “Bashikwiyisha, tucishi kwambeti mukute kwamba cakubinga, mukute kwiyisha nshila ya Lesa mwakubinga, kayi nkamukute kutinapo muntu sobwe, nkamukute kuboneti uyu niyani.”
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17 Neco tulesa kwambeti mutwambileko ncomulayeyenga. “Sena Milawo ya Lesa yasuminisha kusonka musonko kuli Mwami waku Loma, nambi sobwe?”
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
18 Nomba Yesu pakwishiba miyeyo yabo yaipa, nendi walabepusheti, “Inga mulanjelekeshelenga cani, amwe bantu bandemi shibili?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Kamumboneshako lyali lyamusonko, nabo balamutambika lyali.”
Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
20 Popelapo walabepusheti, “Inga cinso ne lina ili lyalembwapa nilyabani?”
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
21 Balo balamukumbuleti, “byonse bilipo nibya Mwami waku Loma.” Neco nendi Yesu walabambileti, “Anu mupeni Mwami waku Loma bintu byakendi, Mupeni Lesa bintu byakendi.”
De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
22 Bantu abo mpolabanyumfweco balapwilwa mano, balafumapo ne kumushiya.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Pa busuba bopelobo nabambi Basaduki abo bakute kushometi bafwa nteti bakapunduke, balesa kuli Yesu, ne kumwipusheti,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24 “Bashikwiyisha, Mose walambeti, ‘Na mutuloba ufwa kwakubula kusemapo bana, mukwabo welela kumupyana mukalubingi ne kusemenamo bana beti bakabengeti banabendi usa mukwabo walafwa.’
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Lino kucomwetu kwalikuba bantu basanu ne babili pabukwabo. Wakutanguna waleba mukashi, walafwa wabulapo mwana, mukashi usa walapyanwa ne mukwabo.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Calenshika cimo cimo kuli wacibili walamupyana, kayi wacitatu walamupyana, mpaka kuli wacisanu ne cibili.
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Pamapwililisho pakendi nendi mutukashi usa walafwa.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Neco twambile inga lino pabusuba bwakupunduka bantu kubafu, mutukashi uyu, nakabe mukashi wabani, kakuli batuloba bonse basanu ne babili pabukwabo balamwebapo?”
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
29 Yesu walabakumbuleti, “Mwalubila, pakwinga nkamwayishi Mabala nambi ngofu sha Lesa.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Pakwinga bantu beti bakapunduke kubafu, nteti bakebenga nambi kwebwa sobwe, bonse nibakabengeti bangelo bakwilu.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Nomba cakwambeti bantu nibakapunduke kubafu, sena muliya kubelengapo Lesa ncalamwambila amwe, mpwalambeti,
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
32 ‘Ame njame Lesa wa Abulahamu, Lesa wa Isake, Lesa wa Yakobo.’ Anu uko ekwambeti, ni Lesa wa bantu bayumi, nteshi wa bantu bafwa sobwe.”
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
33 Bantu bangi balikubapo mpobalanyumfweco balakankamana ne kwiyisha kwakendi.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Bafalisi, mpobalanyumfweti Yesu, labatoteke Basaduki, balabungana pamo.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Umo nkalakata shikwiyisha milawo ya Mose, walelekesha kayi kumutapa Yesu mukanwa pakumwipusheti,
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 “Bashikwiyisha, pa Milawo yonse ya Lesa, unenepo nupeyo?”
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
37 Nendi Yesu walamukumbuleti, “Suna Mwami Lesa wakobe ne moyo wakobe wonse, ne buyumi bwakobe bonse, ne mano akobe onse.”
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Uwu emulawo unene kayi emulawo wakutanguna.
Dette er det store og første Bud.
39 Mulawo watubili niwa kwambeti, “Kosuna munobe mbuli ncolisuni omwine.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Milawo yonse ya Mose, ne biyisho byonse mbyobalikwiyisha bashinshimi byona pa Milawo ibili iyi.”
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
41 Mpobalabungana pamo Bafalisi, Yesu walabepusha mwipusho.
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 Walambeti, “mulayeyenga cani sha Mupulushi Walaiwa? Mulayeyengeti ni Mwana wabani?” Balo balambeti, “Ni mwanendi Dafeti,”
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
43 Yesu walabepusheti, “Inga ni pacebo cini Dafeti mwine pakutanguninwa ne Mushimu Uswepa, walamukuwa Mupulushi Walaiwa useti, Mwami wakendi? Walambeti,
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44 “Mwami Lesa, walambila Mwami wakameti, Ikala kucikasa cakame cakululyo, mpaka nkabike balwani bakobe, kuba cakulyatapo myendo yakobe.
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 “Na Dafeti mwine walamukuwa Mupulushi Walaiwa eti, ‘Lesa wakame,’ Inga ngobeconi mwanendi?”
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
46 Paliya nabaumo walelekesha kukumbulapo maswi. Kufuma busuba ubo, paliya muntu walaliyuminishako moyo kwambeti, amwipusheko naba mwipusho umo.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
