Mateyo 19
1 Yesu mpwalapwisha kwamba, walafumako ku Galileya, walaya mucibela ca Yudeya kutala kwa mulonga wa Yolodani.
Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
2 Nomba likoto lya bantu lyalamukonkela, kopeloko walasengula balwashi bangi.
Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3 Bafalisi nabambi balesa kuli Yesu pakuyanda kumutapa mukanwa pakumwipusheti, “Sena casuminishiwa mu Mulawo, muntu kuleka mukashendi pa cebo ciliconse?”
Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?"
4 Nendi Yesu walabakumbuleti, “Sena nkamuna mubelengapo kwambeti kumatatikilo, Mulengi walabalenga mutuloba ne mutukashi?”
Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5 Neco walambeti, “Ecebo cakendi mutuloba nakashiye baishi ne banyina, ne kuya kupamankana ne mukashendi, neco bantu babili aba nibakabeti mubili umo?”
og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?
6 Neco nkabacilipo babili sobwe, nsombi mubili umo, palico Lesa ncalapamankanya pamo kapataba muntu shikupansanya.
Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."
7 Basa Bafalisi balamwipusheti, “Inga Mose walambila cani kwambeti mutuloba welela kupa mukashendi cipepala cakumuleka?”
De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?"
8 Yesu walabakumbuleti, “Mose walamusuminisha kuleka ba makashenu, pakwinga kumwiyisha amwe cayuma, nsombi kumatatikilo a cindi, nkacali kubeco sobwe”
Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således.
9 Lino ndamwambilishingeti, “Uliyense lalekenga mukashendi pacebo ciliconse, cabula kuba mulandu wabupombo, ne kuya kweba naumbi, ukute mulandu wabupombo.”
Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor."
10 Beshikwiya bakendi balamwambileti, “Anu nacilico pakati pa mulume ne mukashendi, cilicena kwikala bunkonta.”
Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig."
11 Nendi Yesu walabambileti, “Ciyisho ici nkacelela kutambulwa cena ne bantu bonse sobwe, nsombi abo bonka balapewa.
Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet:
12 Pali bintu bingi bikute kupa bantu kuteba batukashi, nabambi encobalasemwa, nabambi nicebo cakulakilwa kakowa pamukombo, pali nabambi balasala bene bonka kuteba kwambeti basebensele cena Lesa. Uyo welela kucikonsha kukonkela ciyisho ici, akonkele.”
Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13 Nabambi bantu balaleta bana babo kuli Yesu kwambeti abike makasa akendi palyendibo, ne kubapailila, nomba beshikwiya bakendi balabakalalila.
Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.
14 Nomba Yesu walambeti, “Balekeni bana bese kuli njame, kamutabakanishanga sobwe, pakwinga Bwami bwakwilu ni bwa bantu bali mbuli aba.”
Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."
15 Popelapo walabika makasa palyendibo, panyuma pakendi walafumapo.
Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.
16 Mutuloba naumbi walesa kuli Yesu ne kumwipusheti, “Bashikwiyisha, ni cipeyo cintu caina ncondelela kwinsa kwambeti nkacane buyumi butapu?” (aiōnios g166)
Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?" (aiōnios g166)
17 Nendi Yesu walamukumbuleti, “Inga ulanjipushilinga cani sha cintu caina pakwinga pali umowa Waina? Na usuni kucana buyumi butapu, konkela Milawo.”
Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"
18 Nendi walepusheti, “Milawo cini?” Yesu walakumbuleti, “Kotashina, kotapombola, kotaiba, kotapa bukamboni bwabwepeshi,
Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd;
19 lemekesha baiso ne banyoko, kayi suna munobe mbuli ncolisuni omwine.”
ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv."
20 Usa muntu walambeti, “Milawo yonseyi ndalatatika kwikonkela kufuma kaindi, inga ncondicili ndabulilwa nicani kayi?”
Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?"
21 Yesu walamwambileti, “Na ulayandanga kuba muntu walulama, koya ulishe bintu byonse mbyokute. Mali ngoshucanemo uyabile bapenshi, buboni bwakobe nukabucane kwilu, wapwisha kwinseco, wise unkonke.”
Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Usa muntu mpwalanyumfwa maswi awo walafumapo kali wongumana mumoyo, pakwinga walikuba mubile cikamba.
Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Yesu walambila beshikwiya bakendi, “Cakubinga ndamwambilishingeti, nicapatali ku muntu mubile kwingila mu Bwami bwakwilu.”
Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24 Kayi ndambangeti, “Nicapafupi munyama munene ukute kukwiweti ngamila kupita mukamulyango ka nyeleti, kupita muntu mubile kwingila mu Bwami bwa Lesa.”
Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
25 Beshikwiya mpobalanyumfweco, balakankamana ne kwambeti, “Anu na cilico, nomba niyani wela kupuluka?”
Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
26 Yesu walabalangishisha walambeti, “Ibi nkabikonsheke ne bantu sobwe, nsombi bintu byonse bikute kukonsheka ne Lesa.”
Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige."
27 Popelapo Petulo walakumbulapo, “Afwe twalashiya bintu byonse ne kumukonkela, nomba afwe lino ni tukatambulepo cani?”
Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28 Nendi Yesu walabakumbuleti, “Cakubinga ndamwambilishingeti, Lesa akabibambulula cena bintu byonse, Mwana Muntu nakekale pa Cipuna cakendi ca Bulemeneno ca Bwami, ne njamwe omulankonkelenga ni mukekale pa bipuna likumi ne bibili bya Bwami, kamombolosha mikowa likumi ne ibili ya Baislayeli.
Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
29 Neco uliyense walashiya ng'anda, bakwabo batuloba, nambi nkashi, nambi baishi, nambi banyina, nambi banabendi, nambi mabala pacebo cakame, uyo nendi nakatambule bingi byapita tunkanda mwanda, panyuma pakendi kayi nakapewe buyumi butapu. (aiōnios g166)
Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
30 Nomba abo pa cino cindi bali kuntangu nibakabe kunyuma, kayi abo bali kunyuma pacino cindi, nibakabe kuntangu.”
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
