Maliko 6
1 Yesu walafumako ne kushika mu cibela ca ku comwabo, neco beshikwiya bakendi balamukonka.
Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
2 Mpobwalashika busuba bwa sabata, nendi walatatika kwiyisha mung'anda yakupaililamo, nomba bantu bangi balamunyumfwa, balakankamana ne kwambeti, “Inga bintu ibi walabicana kupeyo muntuyu? Nipacebo cini mano alicisa alapewa ku muntuyu? Kwambeti bintu bya ngofu shilicisa nendi abinsenga?
Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
3 Sena nte shikupala mapulanga uyu, mwanendi Maliya, mukwabo Yakobo ne Yose ne Yuda ne Shimoni? Kayi ne bakwabo batukashi ntetuli nabo pano?” Neco balamusula.
Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?” Og de forargedes paa ham.
4 Nomba Yesu walapitilisha kubambileti, “Mushishimi nkatute kupewa bulemu kucomwabo nambi ne banse bendi nambi ne bamung'anda mucomwabo. Nsombi kumbi.”
Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”
5 Neco calamwemba kwinsako bintu byeshikukankaminisha, nsombi walabika makasa pa balwashi bang'ana ne kubasengula.
Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
6 Cakubinga, walakankamana pakubula lushomo kwabo. Neco walendana muminshi yapepi kushingulukamo kaya kwiyisha.
Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7 Yesu walakuwa likumi ne babili ne kubatuma babili babili, ne kubapa ngofu shakupulisha mishimu yaipa.
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
8 Nomba walabakonkomesheti, “Kamutamanta kantu kalikonse pabulwendo, nsombi nkoli yonka. Kamutamanta shinkwa, nambi mukopa wapabulwendo, nambi mali mubikwama byenu.
Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9 Ee, mufwale nkwabilo, kamutapamankanya minjila ibili.”
men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!”
10 Kayi walabambileti, “Bamutambula mung'anda iliyonse, ikalani mung'andomo mpaka cindi cakufumamo.
Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11 Kulikonse nkobalabulu kumutambula, nambi kumunyumfwila, pakufumako mupampamune lusuko lwa ku myendo kwenu kwambeti lube cishibisho cakubacenjesha.”
Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”
12 Neco balanyamuka kuya kukambauka kwambeti bantu bashiye bwipishi bwabo.
Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13 Neco balapulisha mishimu yaipa ingi, ne kunanika mafuta balwashi bangi ne kubasengula.
Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14 Lino ibi byalanyumfwika ku Mwami Helode pakwinga lina lya Yesu lyanyumfwika paliponse, neco bantu balikwambeti, “Yohane Mubatishi lapundushiwa kubafu, ecebo cakendi lenshinga bishikukankaminisha bilicisa.”
Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”
15 Nomba nabambi balikwambeti, “Ni Mushinshimi Eliya” Nsombi nabambi balikwambeti, “Ni mushinshimi mbuli ncobalikuba bashinshimi nabambi bakulukulu”
Andre sagde: „Det er Elias;” men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.”
16 Helode mpwalanyumfwa walambeti, “Cakubinga uyu ni Yohane Mubatishi usa ngondatimbula mutwi elapundushiwa.”
Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.”
17 Pakwinga Helodi mwine ewalatuma bantu kuya kumwikata Yohane, kumusunga ne kumubika mujele. Helode walenseco, pakwinga waleba Helodiya mukashi wa Filipo mukwabo.
Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18 Calabeco pakwinga Yohane walikumwambila mankanda angi kwambeti, “Catonda kweba mukashi wa mukwenu”
Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.”
19 Neco Helodiya calamunyona kumoyo, walikalangaula mwa kushinina Yohane, nsombi Helodiya calikumwemba.
Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 Helode walikumutina Yohane, pakwinga walikumwinshibeti ni muntu walulama kayi waswepa, neco walikumusunga cena. Nomba mpwalanyumfwa ncalikwamba Yohane walapwilwa mano, Nambi walikuyanda kumunyumfwila mwa kukondwa.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 Nomba Helodiya walacaninapo colwe mpobwalashika busuba bwakusekelela kusemwa kwa Helode. Walabambila cakulya camansailo bamanduna bakendi, bashilikali bamakulene, ne batangunishi bayampuwo mu Galileya.
Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 Nomba mwana mutukashi wa Helodiya mpwalengilamo ne kubashanina ca sunsa bukome, walamukondwelesha Helode pamo ne mbwalikulya nabo. Pano Mwami walambila mwana mutukashi eti, “Kosenga ciliconse ncolandanga kuli njame, nindikupe.”
og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.”
23 Ea, walensa kulumbileti, “Cakubinga ciliconse ncowelela kusenga kulinjame nindikupe, nambi cimpansha ca bwami bwakame.”
Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”
24 Popelapo walapula ne kuya kwambila banyina kwambeti, “Inga ensenge cani?” Banyina balambeti, “Mutwi wa Yohane Mubatishi.”
Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.”
25 Pa cindi copeleco mutukashi uyu walengila mwabwangu bwangu ne kuya kwalikuba mwami, nekumusenga, “Ndayandanga mumpe mumbale popele pano mutwi wa Yohane.”
Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.”
26 Popelapo Mwami Herode calamwikala kumoyo, nomba pakuyeya ncalalumbila, kayi nabo mbwalakuwa kumalyalya asa uliya kuyanda kupwaya maswi ngalambila mutukashi usa.
Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
27 Pacindi copeleco mwami walatuma mushilikani ne kumukonkomesheti, alete mutwi wa Yohane. Neye walaya kumutimbula mutwi mu Jele,
Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
28 ne kuleta mumbale, ne kutwala ku mwana mutukashi usa, neye mutukashi uyo walautwala ku banyina.
Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 Beshikwiya bakendi Yohane mpobalanyumfwa balesakumanta citumbi ne kuya kubika mu manda.
Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 Lino beshikwiya balabwelela kuli Yesu ne kumwambila byonse mbyebalensa ne kwiyisha.
Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 Kwalikuba bantu bangi balikwisa ne kuya, cakwinseti Yesu ne beshikwiya bakendi balabula cindi cakupumwina, nambi cakwambeti balye cakulya. Neco, walabambileti, “Katuyani kumusena kwabula bantu twenga tupumwineko.”
Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 Neco balatanta bwato, ne kuya kumusena kwabula bantu.
Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 Nomba bantu balababona kabanyamuka, balenshiba nkobalikuya. Neco bantu balasokoloka kufuma muminshi ne kufwamba lubilo kuya kopeloko ne kushika bwangu Yesu ne beshikwiya bakendi kabatana bashika.
Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 Lino Yesu mpwalaseluka mu bwato, walabona likoto linene lyabantu, neco walabanyumfwila luse, pakwinga balikubeti mbelele shabula mwembeshi. Walatatika kubeyisha bintu bingi.
Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 Lino mpokwalatatika kushipuluka, beshikwiya bakendi balesa kumwambileti, “Kuno nikucisuwa, kayi naco cindi cilapu.
Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 Kamubambilani bantu benga mu minshi ilipepi kwambeti benga balyulile byakulya.”
Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
37 Neye Yesu walabambileti, “Amwe njamweti mubape cakulya.” Palico, balo balambeti, “Sena twenga kuyakula shinkwa wa mali ngelakufola muntu pa myenshi isanu ne itatu ne kutwala kubantu aba kwambeti balye?”
Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?”
38 Nendi Yesu walabepusheti, “Inga mukuteko shinkwa ungaye? Kamuya mubone!” Mpobalaubona balamwambileti, “Muli shinkwa usanu, kayi ne nswi shibili.”
Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!” Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.”
39 Palico, Yesu walambila beshikwiya bakendi kwambeti, bekalike panshi bantu mu makoto-makoto pamila yamwemfu.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
40 Neco balekala mumakoto milongo mwanda umo, ukute bantu makumi asanu pa mulongo.
Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
41 Yesu walamanta shinkwa usanu ne nswi shibili ne kulanga kwilu ne kusenga Lesa, ne kukatika komona shinkwa ne inswi shibili nekupa beshikwiya bakendi, kwambeti nabo bayabile bantu.
Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 Neco bonse balalya ne kwikuta,
Og de spiste alle og bleve mætte.
43 Panyuma pakendi beshikwiya basa balayowela byalashalapo bya shinkwa ne nswi, balesusha mitanga likumi ne ibili,
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
44 Nomba, bonse abo balalya shinkwa uyo balikuba batuloba bali myanda makumi asanu.
Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 Pacindi copeleco, Yesu walambila beshikwiya bakendi eti batante mu bwato batangune kuya kutala ku Betisaida, nsombi nendi walashalila kacambila bantu kwambeti benga kwabo.
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
46 Mpwalalayana nabo bantu, walaya pa mulundu kuya kupaila.
Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
47 Mansailo mpokwalashipuluka, bwato bwali kabucili pakati pa lwenje, kakuli nendi walikuba enka kumutunta.
Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
48 Nomba Yesu mpwalababona kabakwasula bwato mwakupenga pakwinga balikulwana ne lukupwe lwa ngofu, camuma 3 koloko kumaca walabakonkela, kaya kwenda palwenje, nomba walayanda nsulo kubapitilila.
Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
49 Nomba beshikwiya mpobalamubona kenda pa lwenje balayeyeti, “Ni cipuku ici nditu!” Neco kwalaba kubilikisha kwabuyowa.
Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50 Pakwinga bonse balamubona neco balatina kwine. Nomba pa cindi copeleco, walabambileti, “Yumishani moyo, njame. Kamutatina!”
Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!”
51 Popelapo walatanta nabo mubwato ne lukupwe lwalacileka. Neco balakankamana mu myoyo yabo.
Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
52 Pakwinga baliya kunyumfwishisha shinkwa usa ne swi, ncalikupandulula, cebo cakwambeti myoyo yabo yalikuba yayuma.
Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
53 Nomba lino mpobalatampukila kumutunta, balashika mu Genesalete ne kubwimanika bwato capepi.
Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
54 Nomba mpwalaseluka mu bwato bantu balashikila kumwinshiba Yesu.
Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55 Neco bantu bamu misena yonse balafwamba uku ne uku ne kunyamuna balwashi pa mampasa, kuya nabo uko nkobalanyumfeti nkwabele.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
56 Calaba cakwinseti mumunshi mwalengili, nambi mu minshi inene inene, nambi mumisena yashinguluka iliyonse, bantu balikwikalika balwashi mumisena ya makwebo. Balikumusengeti bakumyeko kucelele kwamwinjila wakendi wakunsa. Neco bangi balakumya ne kusenguka.
Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
