Luka 20
1 Nabumbi busuba Yesu mpwalikwiyisha nekukambauka Mulumbe Waina mu Ng'anda ya Lesa, bamakulene beshimilumbo, beshikwiyisha Milawo kayi ne bamakulene ba Bayuda balesa.
Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 Balepusheti, “Kotwambila, nomba ningofucini nshokute pakwinsa bintu ibi? Wakupa ngofu shakwinsa ibi bintu niyani?”
Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3 Yesu walabakumbuleti, “Nenjame ndamwipushunga mwipusho umo. Kamungambilani,
Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 Nomba niyani walapa Yohane ngofu shakubatisha? Sena ni Lesa nambi nibantu?”
Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5 Nabo balatatika kwipushana bonka eti, “Na twambeti, ni Lesa, nendi natwipusheti, ‘Nomba nicani muliya kumushoma?
Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 Lino na twambeti, nibantu, bantu bonse nibatuwale mabwe pakwinga bacinsheti Yohane walikuba mushinshimi.”
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7 Neco balakumbuleti, “Nkatucinshi na walashifunya kupeyo.”
Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8 Lino Yesu walabakumbuleti, “Nenjame anu nteshi ndimwambile uyo walampa ngofu shakwinsa bintu ibi.”
Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
9 Lino Yesu walapitilisha kubambila bantu mukoshanyo eti, Kwalikuba muntu walalima libala lyaminyansa ne kulibwelekesha balimi, lino walaya pabulwendo bwa kucishi nacimbi, uko nkwalekala cindi citali.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 Mpocalashika cindi cakutebula bisepo, muntu uyo, walatuma musebenshi wakendi kubalimi abo kwambeti bamupeko bisepo byamulibala lyakendi. Nsombi balimi abo balekata musebenshi uyo nekumuma nekumutandanya kwabula kumupapo kantu.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Mwine libala walatumako naumbi musebenshi. Neye balamuma, ne kumusebanya, kayi nekumutandanya kwakubula kantu mumakasa.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 Lino walatumako naumbi wabutatu, nsombi neye balamupwayaula nekumutaila kunsa.
Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
13 Lino mwine libala uyo walambeti, “Ninjiseconi lino? Anu nintumeko mwaname ngonsunishi mpani nendi nibenga bamupe bulemu.”
Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14 Nsombi balimi abo mpobalamubona, balatatika kwambilaneti, “Uyu endiye weshi akapyane buboni bonse, katumushina kwambeti buboni bonse bukabe bwetu.”
Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Neco balamukwelela pansa pa libala nekumushina. Lino Yesu walabepusheti, “Nomba nicani nceshi akense mwine libala kubalimi abo?
Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
16 Nakese akubashina balimi abo nekupa bambi libala ilyo.” Bantu basa mpobalanyumfweco balambeti, “Citakenshika.”
Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17 Yesu walabalangishisha nekubepusheti, lino malembo ayo akute kwamba cani? “Libwe ilyo ndyobalakana beshikwibaka, lyalaba elibwe lya pakona pa ng'anda lyayandika.
Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 Muntu uliyense weshi akawile pa libwe ili nakatyokauke. Nsombi uyo weshi likamulakile, nakasansauke.”
Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
19 Beshikwiyisha Milawo ne bamakulene beshimilumbo bali kuyanda kwikata Yesu pacindi copeleco pakwinga balenshibeti Yesu walikwamba endibo mumukoshanyo uyo. Nsombi balatina bantu balikubapo.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Neco nabo balikabalangaula cindi caina, balatuma bantu kwambeti bamweleshe, palikulibonesheti balulama mung'ambilo yabo kwambeti bamuteye kose mukwamba, kwambeti benga bamubepeshele kuli bendeleshi, pakwinga neye walikukute ngofu ne bwendeleshi bonse.
Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Bantu abo balepusha Yesu eti, “Bashikwiyisha, tucinshi kwambeti mukute kwamba ne kwiyisha byalulama. Nkamukute kulanga eti uyu niyani. Nsombi mukute kwiyisha Milawo ya Lesa cancine ncine.
Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 Kamutwambila, sena Milawo ya Lesa yasuminisha kubenga musonko ku mwami waku Loma, nambi nkayasuminisha?”
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23 Nomba Yesu walenshiba miyeyo yabo yaipa walabambileti,
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
24 “Kamundesha mali, nomba cinso ne lina lilipo nilyabani?” Balakumbuleti, “Byonse nibya mwami waku Loma.”
Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
25 Lino neye walakumbuleti, “Kamubengani ku mwami waku Loma bintu byakendi, Neco neye Lesa mupeni bintu byakendi.”
Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
26 Neco balalilwa kucana mulandu mulibyo mbyalamba pamenso abantu. Lino balapwilwa mano pakukumbula kwa Yesu, balamwenowa tonto.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Basaduki nabambi balesa kuli Yesu. Bantu aba bali kwambeti bantu bafwa nteshi bakapundukepo. Balamwipusha Yesu eti,
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 “Bashikwiyisha, Mose watulembela Milawo yakwambeti, Na muntu lafu, nekushiya mukashendi, kwakubula mwana, mukwabo welela kumweba mukalubingi kwambeti asemenemo bana bamukwabo uyo walafwa.”
"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Lino kwalikuba batuloba basanu ne babili pamukowa, mukulene bantu waleba mukashi, nsombi walafwa katana asemenamo mwana.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 Neye wabubili walamupyana mukashi nomba neye walafwa katana asemenamo mwana,
Ligeså den anden.
31 Wabutatu walamupyana neye walafwa katana asemenamo mwana. Lino bonse basa basanu ne babili balapwa kufwa kwakubula kusemenamo bana mumutukashi uyo.
Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 Kumapwilisho, mukashi uyo walafwa neye.
Men til sidst døde også Hustruen.
33 “Lino pabusuba bwakupunduka kubafu, mukashi uyo nakabe muka bani? Pakwinga bonse bamukowa basanu ne babili balikuba balamwebepo.”
Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 Nsombi abo beti bakapundushiwe kubafu nekwikala mubuyumi bulesanga, nteshi bakebanenga. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 Nabo nibakekalengeti bangelo, kayi nteshi bakafwepo. Balo nibakabe bana ba Lesa pakwinga balapunduku kubafu.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Nomba pamakani akupunduka kubafu, neye Mose walambapo, pamakani a cifukusa cisa calikubangila mulilo, pakwinga Mwami walambeti, ‘Ni Lesa wa Abulahamu ni Lesa wa Isaki kayi ni Lesa wa Yakobo.’
Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Anu ekwambeti nte Lesa wa bantu bafwa, nsombi Lesa ni Lesa wabantu bayumi, pakwinga pamenso akendi bantu bonse nibayumi.”
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
39 Beshikwiyisha Milawo nabambi balakumbuleti, “Bashikwiyisha mulamba cena”
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
40 Neco baliya kuyanda kumwipushapo Yesu mipusho naimbi.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 Yesu walabepusheti, “nipacebo cini bantu bakute kwambeti Mupulushi Walaiwa nimwanendi Dafeti?”
Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 Pakwinga Dafeti mwine mulibuku lya kutembaula walambeti, “Mwami walambila Mwami wakame eti, Ikala kulikasa lyakame lyakululyo
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
43 kushikila nkasandule balwani bakobe, bakabe pakulyata myendo yakobe.”
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 “Na Dafeti mwine walamukuweti, Mwami, nomba ngobeconi mwanendi?”
Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45 Bantu bonse mpobalikunyumfwa mbyalikwamba Yesu, nendi walabambila beshikwiya bakendi eti,
Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
46 “Kamucenjelani ne beshikwiyisha Milawo. Nabo basuni kwendana kabalibafwala minganjo itali, kwambeti bantu babapenga mitende yabulemu mumisena yamakwebo. Basuni kwikala pabipuna byabulemu mung'anda yakupaililamo ne mumisena yamalyalya.
"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
47 Nomba ebakute kulamuna manda bamukalubingi, ne kupaila mipailo itali itali kwambeti bantu bababone. Cakubinga Lesa nakabape mulandu kupita bantu nabambi balabulunga kwinseco.”
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
