Luka 14

1 Nabumbi busuba bwa Sabata Yesu walakwiwa kuya kulya kung'anda ya mukulene wa Bafalisi. Popelapo Bafalisi bali kabamulangishisha.

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.

2 Lino pantangu pakendi Yesu palikuba muntu walikuba washimba mubili.

Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

3 Lino Yesu walepusha Bafalisi ne beshikwiyisha Milawo eti, “Sena Milawo ikute kusuminisha kushilika muntu pa busuba bwa Sabata nambi ne?”

Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?”

4 Nsombi balo balamwenowa. Lino Yesu walamanta muntu uyo, wamushilika nekumwambileti koya.

Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.

5 Popelapo Yesu walabepusheti, “Nomba nibani pakati penu. Na ng'ombe iwila mumukalo pa busuba bwa Sabata, sena nkela kwisabula pa cindico?”

Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?”

6 Lino balalilwa kumukumbula.

Og de kunde ikke give Svar derpaa.

7 Yesu mpwalabona bantu balakwiwa kulya nendi balatatika kulisalila bipuna byabulemu, walabambila mukoshanisho eti,

Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

8 “Na muntu umukuwa kubwinga, mutekalanga pacipuna ca bulemu, pakwinga uyo muntu lamukuwu inga kakute bambi bapita amwe ba bulemu.

„Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,

9 Neco uyo walamukuwa mwense mobabili nakese akamwambileti, kamufumani apa, pani cipuna ici kumuntu uyu, Lino nimukanyumfwe insoni mwakanyamuka kuya kwikala pa cipuma cabula bulemu.

og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

10 Nomba na bamukuwa, kamuyani mwikale pabusena bwabula kuba bwabulemu kwambeti uyo mwine lamukuwu akamwambileti, ‘Kamwisani mwikalile pano, pa cipuna ca bulemu.’ Ici nicikakupe bulemu pamenso abantu bonse mbowalakwiwa nabo.

Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

11 Pakwinga muntu uliyense weshikulisumpula nakacepeshewe nsombi muntu weshikulicepesha nakasumpulwe.”

Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”

12 Lino Yesu walambila Mufalisi walabakuweti, “Na mulakuwu bantu kwisakulya nabo cakulya ca munshi nambi ca mansailo, mutakuwa banenu, bakamukowa, ne bamakwenu nambi banobe babile, pakwinga naboyo nga bamukuwani, neco ngamutambulila limo cipo cenu.

Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.

13 Nsombi na ulabamba byakulya byakusekelela, kuwa bakandu ne balema kayi ne bampofu.

Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

14 Lino nukapewe colwe, pakwinga balo nkabela kucikonsha kumubweshela. Lesa nakamubweshele pabusuba ubo baswepa bakapunduka kubafu.”

Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.”

15 Muntu umbi palyabo Yesu mbwalikulyanabo, mpwalanyumfwa makani aya, walambila Yesu eti, “Walelekwa uyo eti akalye nabo pakusekelela mu Bwami bwa Lesa.”

Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.”

16 Nendi Yesu walakumbuleti, “Kwalikuba muntu umbi walabamba malyalya kwambeti basekelele, ne kukuwa bantu bangi.

Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.

17 Cindi camalyalya mpocalashika walatuma musebenshi wakendi kuya kubakuwa nekubambileti, kamwisani bintu byonse bilabambiwa.

Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

18 Nsombi bonse balakwiwa balatalika kwamba bintu byalabatatisha. Mutanshi walambeti, ndaulu libala neco ndelela kuya kulibona. Bandekeleleko nteti njise.”

Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 Umbi walambeti, Ndaulu ng'ombe shakwana bipani bisanu, ndenga akushelesha, mundekeleleko nteti njise.

Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

20 Naumbi walambeti, Ame ndeba mutukashi lino lino neco nteshi njise.

Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21 “Lino musebenshi walabwelela ne kumwambila mwami wakendi byonse ibyo. Mwine ng'anda walakalala, lino walamwambila musebesheti, endesha, koya munshila shinene ne shing'ana sha mumushi ukuwe bakandu ne balema kayi ne bampofu wise nabo kuno.

Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

22 Mpwalabwela musebenshi walambeti, mwami, ndenshi kwelena nencomulang'ambili, kayi busena mobucili.

Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

23 Lino mwami wakendi walakumbuleti, koya munshila ne mumikondo ya muminshi ubambile bantu cangofu eti bese kwambeti ng'anda yakame isule.

Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 Ndamwambilingeti paliya nambi umo palyabo mbondalakuwa weshi alyeko malyalya akusekelela kwakame!”

Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.”

25 Likoto linene lya bantu lyalakonkela Yesu, lino walapindamuka ne kubambileti,

Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 Muntu uliyense layandanga kuba weshikwiya wakame welela kusuna ame kupita baishi ne banyina, nambi bakashendi ne bana, banse batukashi ne batuloba, kupita buyumi bwakendi.

„Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

27 Muntu uliyense labulunga kulikana mwine ne kuba walimbambila kupenshewa, nkela kuba shikwiya wakame.

Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

28 “Nomba niyani umo pali amwe ayandanga kwibaka ng'anda itali, sena nkakute kwikala panshi nekubona na ukute mali akwana bintu bikute kuyandika kwambeti apwishe ng'anda iyo?

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 Pakwinga nalabulu kwinseco, ngacikonshyowa kubamba panshi, nekwalilwa kupwisha. Nomba bantu beshikubona ibi inga bamuseka.

for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

30 Nibakambeti, uyu muntu walatatika kwibaka ng'anda, nomba lalilwa kupwisha.”

Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 “Nomba nimwami cini, wela pakuya kulwana ne mwami umbi, nkakute kwikala panshi nekuyeya cena? Ukute kuyeya kwambeti nibashilikali byulu makumi abili bela kulwana ne mwami usa umbi, uyo lesanga bela kucikonshya ni bashilikali byulu likumi limo.

Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

32 Neco na labono kwambeti nkela kucikonshya, ukute kutuma beshikumwimanina kwambeti be ngabasenge lumuno, mwami usa kacili kutali.

Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

33 “Weco muntu uliyense labulunga kushiya bintu byonse mbyakute, nkela kuba weshikwiya wakame.”

Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

34 “Mucele waina nomba na ulasambuluku ngamwinseconi kwambeti ube cena kayi?

Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?

35 Uliyawa incito kubulongo nambi pa bufumba bwakubika mulibala bakute kutayowa. muntu ukute matwi anyumfwe!”

Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!”