Psalmi 86
1 Molitev Davidova: Nagni, Gospod, uho svoje; usliši me, ker siromak sem in ubožen.
En bønn av David. Bøi, Herre, ditt øre, svar mig! for jeg er elendig og fattig.
2 Reši dušo mojo, ker tisti sem, kateremu deliš milost; reši hlapca svojega, ti Bog moj, ko imam zaupanje v tebe.
Bevar min sjel! for jeg er from. Frels din tjener, du min Gud, ham som setter sin lit til dig!
3 Milost mi izkaži, Gospod; ker kličem te ves dan.
Vær mig nådig, Herre! for til dig roper jeg hele dagen.
4 Razveseli dušo svojega hlapca; ker do tebe, Gospod, povzdigujem dušo svojo.
Gled din tjeners sjel! for til dig, Herre, løfter jeg min sjel.
5 Ti namreč, Gospod, si dober in prizanašaš, in obilen v milosti vsem, ki te kličejo.
For du, Herre, er god og villig til å forlate og rik på miskunnhet mot alle dem som påkaller dig.
6 Čuj molitev mojo, Gospod; in poslušaj prošenj mojih glas.
Vend øret, Herre, til min bønn, og merk på mine inderlige bønners røst!
7 O času stiske svoje te kličem, ker uslišuješ me.
På min nøds dag kaller jeg på dig, for du svarer mig.
8 Ni ti enakega med vsemi bogovi, o Gospod; in dél ni tvojim enakih.
Ingen er som du blandt gudene, Herre, og intet er som dine gjerninger.
9 Vsi narodi, katerim jih deliš, prihajajočim, klanjajo se pred teboj, in čast dajó tvojemu imenu.
Alle hedningene, som du har skapt, skal komme og tilbede for ditt åsyn, Herre, og ære ditt navn.
10 Ker velik si in čudovit, ti sam si Bog.
For du er stor og den som gjør undergjerninger; du alene er Gud.
11 Uči me, Gospod, pot svoj; hodim naj dalje v resnici tvoji; zberi srce moje, da se boji tvojega imena.
Lær mig, Herre, din vei! Jeg vil vandre i din sannhet. Gi mig et udelt hjerte til å frykte ditt navn!
12 Slavil te bodem, Gospod Bog moj, iz vsega svojega srca; in čestil bodem imé tvoje vekomaj.
Jeg vil prise dig, Herre min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil ære ditt navn evindelig.
For din miskunnhet er stor over mig, og du har utfridd min sjel av det dype dødsrike. (Sheol h7585)
14 O Bog, prevzetniki se spenjajo zoper mene, in silovitnikov krdela iščejo življenja mojega, ker te nimajo pred očmi.
Gud! Overmodige har reist sig imot mig, og en hop av voldsmenn står mig efter livet, og de har ikke dig for øie.
15 Ti pa, Gospod, Bog mogočni, usmiljen si in milosten; potrpežljiv in obilen v milosti in zvestobi.
Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rik på nåde og sannhet.
16 Ozri se v mé, in milost mi stórí; daj moč svojo hlapcu svojemu, in reši dekle svoje sina.
Vend dig til mig og vær mig nådig, gi din tjener din styrke og frels din tjenestekvinnes sønn!
17 Stóri znamenje nad menoj v dóbro; da naj vidijo sovražniki moji in se sè sramoto oblijó, ko mi bodeš ti, Gospod, pomagal, in potolažil me.
Gjør et tegn med mig til det gode, forat mine avindsmenn kan se det og bli til skamme, fordi du, Herre, har hjulpet mig og trøstet mig.
