Psalmi 58

1 Načelniku godbe: "Ne pogubi"; Davidova pesem odlična. Ali zares, o krdelo, govorite pravico? po pravici sodite, sinovi človeški?

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

2 Ne, celo iz srca počenjate krivice; v tej deželi tehtate rok svojih silovitost.

Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

3 V stran zavijajo krivični od rojstva; tavajo od materinega telesa laž govoreč.

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

4 Strup imajo podoben kačjemu strupu; kakor gada gluhega, ki si maši uho svoje.

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

5 Kateri ne posluša glasú mrmrajočih, njega, ki zna zagovarjati jako.

og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

6 O Bog, zdróbi jim zobe v njih ustih; mladih levov kočnike poderi, Gospod!

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

7 Stopé se naj kakor voda, odidejo naj neprestano; njemu, ki napenja pušice svoje, izpremené se naj kakor v klasje pušice.

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

8 Kakor polž, ki se topi, bode naj vsak, kakor žene splav, kakor ki niso videli solnca.

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

9 Ko se ne bode še čutilo trnje vaše, trnje ščipkovo, tako zeleno kakor suho podrl bode vse.

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

10 Radoval se bode pravični, ko bode videl maščevanje; noge svoje bode umival v krivičnega krvi.

Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

11 In človek poreče: Vendar ima sad pravični, vendar je sodnik na zemlji!

Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"