Psalmi 146

1 Aleluja! Hvali, duša moja, Gospoda.

Halleluja! Min sjel, lov Herren!

2 Hvalil bodem Gospoda v življenji svojem; prepeval bodem Bogu svojemu, dokler bodem.

Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

3 Ne imejte zaupanja v prvake, v sina človeškega, pri katerem ni blaginje.

Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

4 Duh njegov izide, povrne se v zemljo svojo; isti dan minejo misli njegove.

Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

5 Blagor, komur je na pomoč Bog mogočni Jakobov; katerega nada je v Gospodu, njegovem Bogu,

Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

6 Kateri je naredil nebesa in zemljo, morje in kar je v njiju, kateri hrani zvestobo vekomaj.

som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

7 Kateri dela pravico zatiranim, hrane daje lačnim, Gospod oprašča jetnike.

som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

8 Gospod odpira očí slepim, Gospod vzdiguje potrte, Gospod ljubi pravične.

Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

9 Gospod brani tujce, siroto in vdovo podpira; pot pa hudobnih razdira.

Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

10 Vladal bode Gospod vekomaj; Bog tvoj, o Sijon, od roda do roda. Aleluja!

Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!