< Psalmi 120 >
1 Pesem preizvrstna. Gospoda sem klical v največji stiski svoji, in uslišal me je.
Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2 Gospod, reši me ustne lažnjive, zvijačnega jezika.
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3 Kaj naj ti dá, ali kaj pridene jezik zvijačni?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4 Besede podobne ostrim pušicam mogočnega, primérne žarjavici brinjevi.
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
5 Gorjé meni, ker popotujem toliko časa, stanujem kakor prebivalci šatorov Kedarski.
Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
6 Predolgo zdí se duši moji da je prebivala pri sovražniku mirú.
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7 Jaz ljubim mir, ali ko govorim, kličejo oni na boj.
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!