Psalmi 112

1 Aleluja! Blagor mu, kdor, koli se boji Gospoda, v zapovedih njegovih raduje se močno.

Halleluja! Sæl er den mann som ottast Herren, som hev si store lyst i hans bodord.

2 Mogočno bode na zemlji seme njegovo; pravičnih rod se blagoslavlja.

Hans avkjøme skal vera veldugt på jordi, ætti av dei ærlege skal verta velsigna.

3 Moč in bogastvo v hiši njegovi in pravica njegova ostane vekomaj.

Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferd stend æveleg fast.

4 V temi blišči luč pravičnih; milosten je, usmiljen in pravičen.

Det renn upp eit ljos i myrker for dei ærlege, nådig, miskunnsam og rettferdig er han.

5 Kdor je dober, darí deli milostno in posoja; svoje reči vlada po dolžnosti.

Vel gjeng det den mann som er miskunnsam og gjev lån, han held uppe si sak i retten.

6 Ker vekomaj ne omahne; v večnem spominu je pravični.

For dei skal ikkje rikka honom i all æva, den rettferdige skal vera i ævelegt minne.

7 Hudega glasu se ne boji, z mirnim srcem svojim zaupajoč v Gospoda.

For vond tidend skal han ikkje ræddast; hans hjarta er fast, det lit på Herren.

8 V srci svojem podprt se ne boji, dokler ne vidi hudega na sovražnikih svojih.

Hans hjarta er trygt; han ræddast ikkje, til dess han ser med lyst på sine fiendar.

9 Razsiplje, daje potrebnim, pravica njegova ostane vekomaj; rog njegov se dviguje v časti.

Han strår ut, gjev til dei fatige, hans rettferd stend alltid, hans horn skal verta upplyft med æra.

10 Krivični pa vidi in se huduje, sè zobmí svojimi škripajoč koprní; krivičnih želja bode minila.

Den ugudlege skal sjå det og harmast, han skal skjera tenner og tærast upp, det dei ugudlege hev lyst til, vert upp i inkje.