Psalmi 109

1 Načelniku godbe, psalm Davidov. O Bog hvale moje, ne delaj se gluhega.

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

2 Ker usta krivičnega in usta zvijačna so so odprla zoper mene; govorila so zoper mene z lažnjivim jezikom.

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

3 In z besedami sovražnimi so me obdali; pobijajo me po krivem.

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

4 Nasprotovali so mi za ljubezen mojo, s katero sem bil v molitvi,

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

5 Vračajoč mi hudo za dobro, in sovraštvo za ljubezen mojo.

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

6 Daj mu krivičnega za gospoda, kateri mu naj nasprotujoč stoji na desni.

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

7 Ko pride pred sodbo, odide naj obsojen; in molitev njegova bodi mu v greh.

lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

8 Malo bodi dnî njegovih; drugi dobodi službo njegovo.

hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

9 Otroci njegovi bodijo sirote, in vdova žena njegova.

hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

10 In neprestano naj se klatijo in beračijo otroci njegovi, in iščejo naj miloščine iz krajev svojih zapuščenih.

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

11 Odrtnik naj zagrabi, karkoli ima, in tujci naj uplenijo delo njegovo.

Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

12 Ne bodi mu nikogar, da mu dobroto pomolí, in ne bodi ga, da izkaže milost sirotam njegovim.

ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

13 Pokončan bodi zarod njegov, v drugem rodu bodi izbrisano njih ime.

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

14 V spominu bodi krivica očetov njegovih pri Gospodu; in greh matere njegove se ne izbriši.

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

15 Bodo naj vedno pred Gospodom, da iztrebi sè zemlje njih spomin.

altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

16 Zato ker se ni domislil izkazovati milost, ampak preganjal je moža ubozega in potrebnega in žalujočega, da ga usmrti;

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

17 In želel je, da ga zadene prokletstvo, in ni se veselil blagoslova, temuč, da naj bode daleč od njega.

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

18 Da se obleče s prokletstvom, kakor z oblačilom svojim, in da vnide kakor voda vanj, in kakor olje v kosti njegove

Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

19 Pridi mu, kakor sè suknjo naj se ogrinja, in kakor s pasom naj se opasuje z njim vedno.

den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

20 To bodi plačilo nasprotujočih meni od Gospoda, in njih, kateri hudo govoré zoper dušo mojo.

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

21 Ti pa, o Gospod, izkazuj mi milost zavoljo imena svojega, ker je dobra milost tvoja, reši me.

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

22 Ker ubožen sem in potreben, in srce moje je prebodeno sredi mene.

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

23 Kakor senca, ko se nagiblje, odhajati sem primoran; kakor kobilico me podé.

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

24 Kolena moja se šibé od posta, in meso moje hujša, ker je pošla debelost.

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

25 Vrhu tega sem jim jaz v zasramovanje; ko me vidijo, majó z glavo svojo.

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

26 Pomagaj mi, o Gospod, Bog moj, reši me po milosti svoji.

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

27 Spoznajo naj, da je ta roka tvoja, da si ti, Gospod, to storil.

så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

28 Preklinjajo naj, ti blagoslavljaj; ko se osramoté, kateri so vstali, veseli se naj hlapec tvoj.

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

29 Z nečastjo naj se odenejo nasprotniki moji, in ogrnejo se naj kakor s plaščem sè sramoto svojo.

lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

30 Slavil bodem močno z usti svojimi Gospoda, in sredi mnogih bodem ga hvalil.

Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

31 Ker stoji na desni siromaku, da ga reši njih, ki mu odsojajo življenje.

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.