Matej 21
1 In ko se približajo Jeruzalemu, in pridejo v Betfago k Oljskej gori, tedaj pošlje Jezus dva učenca,
Og da de kom nær til Jerusalem og var kommet til Betfage ved Oljeberget, da sendte Jesus to disipler avsted og sa til dem:
2 In reče jima: Pojdita v vas, ki vama je nasproti; in precej bosta našla oslico privezano, in žrebe ž njo: odvežita ji, in pripeljita k meni.
Gå inn i den by som ligger rett for eder, og straks skal I finne en aseninne bundet og en fole hos den; løs dem, og før dem til mig!
3 In če vama kdo kaj reče, porečeta: Gospod ji potrebuje; in precej ji bo poslal.
Og dersom nogen sier noget til eder, da skal I si: Herren har bruk for dem; så skal han straks sende dem.
4 Vse to se je pa zgodilo, da se izpolni, kar je rečeno po preroku, kteri pravi;
Men dette skjedde forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier:
5 "Recite Sionskej hčeri: Glej, kralj tvoj gre k tebi, krotek, in sedí na oslici in žrebetu sinu oslice pod jarmom."
Si til Sions datter: Se, din konge kommer til dig, saktmodig og ridende på et asen, på trældyrets fole.
6 Učenca pa odideta in storita, kakor jima je Jezus ukazal.
Disiplene gikk da avsted og gjorde som Jesus bød dem;
7 In pripeljeta oslico in žrebe, ter položé na nji oblačila svoja in ga posadé na nji.
de hentet aseninnen og folen, og la sine klær på dem; og han satte sig oppå.
8 Mnogo ljudstva pa pogrne oblačila svoja po poti; a drugi so sekali veje z dreves, ter jih stlali po poti.
Og størstedelen av folket bredte sine klær på veien, andre hugg grener av trærne og strødde dem på veien,
9 A ljudstvo, ktero je šlo pred njim in za njim, vpilo je, govoreč: Hosana sinu Davidovemu! Blagoslovljen, kteri gre v imenu Gospodovem! Hosana na višavah!
og folket som gikk foran og fulgte efter, ropte: Hosianna Davids sønn! Velsignet være han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høieste!
10 In ko vnide v Jeruzalem, zgane se vse mesto, govoreč: Kdo je ta?
Og da han drog inn i Jerusalem, kom hele byen i bevegelse og sa: Hvem er dette?
11 Ljudstvo je pa pravilo: Ta je prerok Jezus, iz Nazareta Galilejskega.
Men folket sa: Dette er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.
12 In Jezus vnide v tempelj Božji, in izžene vse, kteri so v tempeljnu prodajali in kupovali, in prevrne mize menjalcem, in klopí tistim, kteri so prodajali golobe.
Og Jesus gikk inn i Guds tempel og drev ut alle dem som solgte og kjøpte i templet, og pengevekslernes bord og duekremmernes stoler veltet han,
13 In reče jim: Pisano je: "Dom moj se imenuje dom molitve;" a vi ste naredili iž njega "jamo razbojniško."
og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bedehus. Men I gjør det til en røverhule.
14 Pa pristopijo k njemu v tempeljnu slepci in hromi; in uzdravi jih.
Og det kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredet dem.
15 Ko pa vidijo véliki duhovni in pismarji čudeže, ktere storí, in otroke, da vpijejo v tempeljnu, in govoré: Hosana sinu Davidovemu! razjezé se.
Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de undergjerninger han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna Davids sønn! da blev de vrede og sa til ham:
16 In rekó mu: Slišiš li, kaj ti pravijo? Jezus jim pa reče: Dà! Niste li nikoli brali: "Iz ust nedoraslih in dojencev napravil si hvalo?"
Hører du hvad disse sier? Men Jesus sa til dem: Ja! Har I aldri lest: Av umyndiges og diendes munn har du beredt dig lovprisning?
17 Ter jih pustí in odide iz mesta v Betanijo, in tu prenoči.
Og han forlot dem og gikk utenfor byen til Betania, og var der natten over.
18 Zjutraj pa, vračajoč se v mesto, postane lačen.
Om morgenen, da han gikk til byen igjen, blev han hungrig,
19 In ugledavši kraj poti eno smokvo, pride k njej, in ničesar ne najde na njej, razen samo listje; in reče jej: Nikoli več naj ne bo na tebi sadú na vekomaj! In usahnila je smokva precej. (aiōn g165)
og da han så et fikentre ved veien, gikk han bort til det, men fant ikke noget på det uten bare blad. Da sa han til det: Aldri i evighet skal det mere vokse frukt på dig. Og straks visnet fikentreet. (aiōn g165)
20 In videvši to učenci, začudijo se, govoreč: Kako precej je usahnila smokva!
Og da disiplene så det, undret de sig og sa: Hvorledes gikk det til at fikentreet straks visnet?
21 Jezus pa odgovorí in jim reče: Resnično vam pravim: Če imate vero in ne dvomite, ne boste storili tega samo smokvi, nego če tudi rečete tej gori: Vzdigni se, in vrzi se v morje! zgodilo se bo.
Men Jesus svarte og sa til dem: Sannelig sier jeg eder: Dersom I har tro og ikke tviler, da skal I ikke alene kunne gjøre dette med fikentreet, men endog om I sier til dette fjell: Løft dig op og kast dig i havet, så skal det skje;
22 In vse, karkoli v molitvi prosite, če verujete, boste prejeli.
og alt det I beder om med tro i eders bønn, det skal I få.
23 In ko je prišel v tempelj in je učil, pristopijo k njemu véliki duhovni in ljudski pismarji, govoreč: S kakošno oblastjo delaš to? in kdo ti je dal to oblast?
Og da han var kommet inn i templet og lærte der, gikk yppersteprestene og folkets eldste til ham og sa: Med hvad myndighet gjør du dette, og hvem har gitt dig denne myndighet?
24 Jezus pa odgovorí in jim reče: Vprašal vas bom tudi jaz eno besedo; in če mi jo poveste, povedal bom tudi jaz vam, s kakošno oblastjo to delam.
Jesus svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; sier I mig det, da skal også jeg si eder med hvad myndighet jeg gjør dette.
25 Odkod je bil krst Janezov? z neba, ali od ljudî?
Johannes' dåp, hvorfra var den? fra himmelen eller fra mennesker? Da tenkte de ved sig selv og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han til oss: Hvorfor trodde I ham da ikke?
26 Oni so pa sami s seboj premišljevali, govoreč: Če rečemo: Z neba, poreče nam: Za kaj mu torej niste verovali? Če pa rečemo: Od ljudî, bojimo se ljudstva; kajti vsi imajo Janeza za preroka.
Men sier vi: Fra mennesker, da frykter vi for folket; for alle holder Johannes for en profet.
27 Ter odgovoré Jezusu in rekó: Ne vémo. Tudi on jim reče: Tudi jaz vam ne povem, s kakošno oblastjo to delam.
De svarte da Jesus og sa: Vi vet det ikke. Da sa også han til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.
28 Kaj se vam pa zdí? Imel je človek dva sina. In pristopivši k prvemu, reče: Sin, pojdi, delaj danes v vinogradu mojem.
Men hvad tykkes eder? En mann hadde to sønner, og han gikk til den ene og sa: Sønn, gå idag og arbeid i min vingård!
29 On pa odgovorí in reče: Ne čem. Potem se pa razkesá, in odide.
Men han svarte: Jeg vil ikke. Men siden angret han det og gikk.
30 In pristopivši k drugemu, reče ravno tako. On pa odgovorí in reče: Pojdem, gospod! In ni šel.
Og han gikk til den andre og sa det samme til ham. Han svarte: Ja, herre! men gikk ikke.
31 Kteri teh dveh je očetu voljo izpolnil? Rekó mu: Prvi. Jezus jim reče: Resnično vam pravim, da pojdejo mitarji in kurbe pred vami v kraljestvo Božje.
Hvem av de to gjorde nu farens vilje? De sier: Den første. Jesus sier til dem: Sannelig sier jeg eder at toldere og skjøger kommer før inn i Guds rike enn I.
32 Kajti prišel je k vam Janez po poti pravice, in niste mu verjeli; mitarji in kurbe so mu pa verjeli, in ko ste vi to videli, niste se potem razkesali, da bi mu bili verjeli.
For Johannes kom til eder på rettferdighets vei, og I trodde ham ikke, men tolderne og skjøgene trodde ham; men I, enda I så det, angret I det ikke siden, så I trodde ham.
33 Čujte drugo priliko! Bil je neki človek gospodar, kteri je zasadil vinograd, in ga ogradil s plotom, in izkopal v njem klet, in sezidal stolp, ter ga izročil vinogradnikom, in odpotoval.
Hør en annen lignelse: Det var en husbond som plantet en vingård, og han satte et gjerde omkring den og gravde en vinperse i den og bygget et tårn, og så leide han den ut til vingårdsmenn og drog utenlands.
34 Ko se pa približa čas sadú, pošlje hlapce svoje k vinogradnikom, da prejmó sad njegov.
Da det nu led mot frukttiden, sendte han sine tjenere til vingårdsmennene for å ta imot den frukt som han skulde ha;
35 In vinogradniki zgrabijo hlapce, in enega pretepó, enega pa ubijejo, a enega kamenjajo.
og vingårdsmennene tok hans tjenere: en slo de, en drepte de, en stenet de.
36 Zopet pošlje druge hlapce, kterih je bilo več od prvih, in ž njimi storé ravno tako.
Atter sendte han andre tjenere, flere enn de første, og de gjorde likeså med dem.
37 Potem pa pošlje k njim sina svojega, govoreč: Sina se bodo bali.
Men til sist sendte han sin sønn til dem og sa: De vil undse sig for min sønn.
38 Ko pa ugledajo vinogradniki sina, rekó med seboj: Ta je dedič. Pridite, ubijmo ga, in prilastimo si dedovino njegovo!
Men da vingårdsmennene så sønnen, sa de sig imellem: Dette er arvingen; kom, la oss slå ham ihjel, så vi kan få hans arv!
39 Ter ga zgrabijo in vržejo ven iz vinograda, in ubijejo.
Og de tok ham og kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel.
40 Kedar pride torej gospodar vinograda, kaj bo storil tem vinogradnikom?
Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gjøre med disse vingårdsmenn?
41 Rekó mu: Hudobneže, njih bo hudo pogubil, in vinograd svoj bo izročil drugim vinogradnikom, kteri mu bodo dajali sad o svojem času.
De sier til ham: Ille skal han ødelegge disse illgjerningsmenn, og vingården skal han leie ut til andre vingårdsmenn, som gir ham frukten i rette tid.
42 Jezus jim reče: Niste li nikoli v pismu brali: "Kamen, kterega so zidarji zavrgli, on je postal glava oglu; od Gospoda se je zgodilo to, in čudno je v očéh naših."
Jesus sier til dem: Har I aldri lest i skriftene: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten; av Herren er dette gjort, og det er underfullt i våre øine?
43 Za to vam pravim, da se bo vam kraljestvo Božje odvzelo, in dalo se bo narodu, kteri donaša njegove sadove.
Derfor sier jeg eder: Guds rike skal tas fra eder og gis til et folk som bærer dets frukter.
44 In kdor na ta kamen pade, razbil se bo; a na kogar on pade, razdrobil ga bo.
Og den som faller på denne sten, han skal knuses, men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.
45 In slišavši véliki duhovni in Farizeji prilike njegove, spoznajo, da o njih govorí.
Og da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, skjønte de at han talte om dem.
46 In gledali so, da bi ga vjeli; ali zbojé se ljudstva, ker so ga imeli za preroka.
Og de søkte å gripe ham, men fryktet for folket; for det holdt ham for en profet.
