Matej 17
1 In črez šest dnî vzeme Jezus Petra in Jakoba in Janeza brata njegovega, ter jih odpelje same posebej na visoko goro,
Og seks dager derefter tok Jesus med sig Peter, Jakob og hans bror Johannes og førte dem avsides op på et høit fjell.
2 In se pred njimi premení. In obraz njegov se zasveti kakor solnce, a oblačila njegova postanejo bela kakor luč.
Og han blev forklaret for deres øine, og hans åsyn skinte som solen, og hans klær blev hvite som lyset.
3 In glej, prikažeta jim se Mojzes in Elija, ter sta ž njim govorila.
Og se, Moses og Elias viste sig for dem og talte med ham.
4 Peter pa odgovorí in reče Jezusu: Gospod! dobro nam je tu biti. Če hočeš, naredili bomo tu tri šatore, tebi enega, in Mojzesu enega, in Eliju enega.
Da tok Peter til orde og sa til Jesus: Herre! det er godt at vi er her; vil du, så skal jeg gjøre tre boliger her, en til dig og en til Moses og en til Elias.
5 Ko je še govoril, glej, zakrije jih svetel oblak; in glej, glas iz oblaka, govoreč: Ta je sin moj ljubljeni, kteri je po mojej volji; njega poslušajte.
Mens han ennu talte, se, da kom det en lysende sky og overskygget dem, og se, det kom en røst ut av skyen, som sa: Dette er min Sønn, den elskede, i hvem jeg har velbehag; hør ham!
6 In slišavši to učenci, padejo na obraz svoj in se zeló uplašijo.
Og da disiplene hørte det, falt de ned på sitt ansikt og blev meget forferdet.
7 In pristopivši Jezus, dotakne se jih, in reče: Vstanite, in ne bojte se!
Og Jesus gikk bort og rørte ved dem og sa: Stå op, og frykt ikke!
8 Ko so pa oči svoje povzdignili, niso nikogar videli, razen Jezusa samega.
Men da de så op, så de ingen uten Jesus alene.
9 In ko so stopali z gore, zapové jim Jezus, govoreč: Ne povejte nikomur, kar ste videli, dokler sin človečji ne vstane od mrtvih.
Og da de gikk ned av fjellet, bød Jesus dem: I skal ikke fortelle nogen om dette syn før Menneskesønnen er opstanden fra de døde.
10 In učenci njegovi ga vprašajo, govoreč: Kaj pravijo torej pismarji, da mora Elija poprej priti?
Og disiplene spurte ham og sa: Hvorfor sier da de skriftlærde at Elias først må komme?
11 Jezus pa odgovorí in jim reče: Elija bo prišel res poprej in bo vse uravnal;
Han svarte og sa: Elias kommer visstnok og skal sette alt i rette skikk;
12 Ali pravim vam, da je uže Elija prišel in ga niso poznali, nego storili so ž njim, kar so hoteli: tako bo tudi sin človečji od njih trpel.
men jeg sier eder at Elias er alt kommet, og de kjente ham ikke, men gjorde med ham hvad de vilde. Det samme skal også Menneskesønnen lide av dem.
13 Tedaj spoznajo učenci, da jim je rekel to za Janeza Krstnika.
Da forstod disiplene at det var om døperen Johannes han talte til dem.
14 In ko pridejo k ljudstvu, pristopi k njemu človek in pred njim poklekne,
Og da de kom til folket, kom en mann til ham og falt på kne for ham og sa:
15 In reče: Gospod, usmili se sina mojega! ker je mesečen in grozno trpí. Velikokrat namreč pade v ogenj, in velikokrat v vodo.
Herre! miskunn dig over min sønn! Han er månesyk og Iider storlig; ofte faller han i ilden og ofte i vannet.
16 In pripeljal sem ga učencem tvojim; in niso ga mogli uzdraviti.
Og jeg førte ham til dine disipler; men de kunde ikke helbrede ham.
17 Jezus pa odgovorí in reče: O neverni in popačeni rod! doklej bom z vami? doklej vas bom trpel? Pripeljite mi ga sém!
Da svarte Jesus og sa: Du vantro og vrange slekt! hvor lenge skal jeg være hos eder? hvor lenge skal jeg tåle eder? Før ham hit til mig!
18 In Jezus mu zapretí; in hudič izide iž njega, in mladenič je ozdravel od tega časa.
Og Jesus truet ham, og den onde ånd fór ut av ham, og gutten blev helbredet fra samme stund.
19 Tedaj pristopijo učenci k Jezusu in mu rekó na samem: Za kaj ga nismo mogli mi izgnati?
Da gikk disiplene til Jesus i enrum og sa: Hvorfor kunde ikke vi drive den ut?
20 Jezus jim pa reče: Za voljo nevere vaše. Kajti resnično vam pravim: Če imate za gorušično zrno vere, porečete tej gori: Premakni se odtod tje! in premaknila se bo; in nič vam ne bo nemogoče.
Jesus sa til dem: For eders vantros skyld; for sannelig sier jeg eder: Har I tro som et sennepskorn, da kan I si til dette fjell: Flytt dig derfra og dit! og det skal flytte sig, og intet skal være umulig for eder.
21 Ta rod pa ne izide, razen z molitvijo in postom.
Men dette slag farer ikke ut uten ved bønn og faste.
22 Ko so pa hodili po Galileji, reče jim Jezus: Sin človečji bo izdan ljudém v roke;
Men mens de ferdedes i Galilea, sa Jesus til dem: Menneskesønnen skal overgis i menneskers hender,
23 In umorili ga bodo, in tretji dan bo vstal od smrti. In bili so zeló žalostni.
og de skal slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå. Og de blev meget bedrøvet.
24 Ko pa pridejo v Kapernaum, pristopijo k Petru tisti, ki so pobirali davek, in rekó: Ali vaš učenik ne plačuje davka?
Men da de kom til Kapernaum, gikk de som krevde inn tempelskatten, til Peter og sa: Betaler ikke eders mester tempelskatt?
25 Reče: Dà. In ko vnide v hišo, prehití ga Jezus, govoreč: Kaj ti se zdí, Simon? Od kterih pobirajo zemeljski kralji colnino ali davek? od sinov svojih, ali od tujcev?
Han sa: Jo. Og da han kom inn i huset, kom Jesus ham i forkjøpet og sa til ham: Hvad tykkes dig, Simon? av hvem tar kongene på jorden toll eller skatt? av sine barn eller av de fremmede?
26 Peter mu pravi: Od tujcev. Jezus mu reče: Torej so sinovi svobodni.
Han sa: Av de fremmede. Da sa Jesus til ham: Så er jo barna fri.
27 Da jih pa ne pohujšamo, pojdi k morju in nastavi trnik; in prvo ribo, ki se vjame, vzemi in jej odpri usta, ni našel boš groš: vzemi ga, in daj jim za me in za se.
Men forat vi ikke skal gi dem anstøt, så gå ned til sjøen, kast ut en krok, og ta den første fisk som kommer op; og når du åpner munnen på den, skal du finne en stater; ta den og gi dem for mig og dig!
