Marko 8
1 Tiste dní, ko je bilo vse polno ljudstva pri njem, in niso imeli kaj jesti, pokliče Jezus učence svoje, in reče jim:
I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:
2 Ljudstvo mi se smili; kajti uže tri dni so pri meni, in nimajo kaj jesti;
Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;
3 In če jih pustim lačne na njih dom, oslabeli bodo na poti; kajti nekteri od njih so daleč prišli.
og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.
4 Pa mu odgovoré učenci njegovi: Odkod bi jih mogel kdo tu v puščavi nasititi s kruhom?
Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?
5 In vpraša jih: Koliko imate hlebov? Oni pa rekó: Sedem.
Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.
6 Pa zapové ljudstvu, naj se posedejo po tleh. In vzemši sedmere hlebe, zahvali, in prelomi, in dajal je učencem svojim, naj položé pred nje in položili so pred ljudstvo.
Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.
7 In imeli so malo rib; in blagoslovivši jih, reče, naj položé tudi té pred nje.
Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.
8 Ter so jedli in nasitili se; in pobrali so ostanke koscev, sedem košev.
Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.
9 Bilo jih je pa, kteri so jedli, kake štiri tisoči; in razpustí jih.
Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.
10 In precej vstopi v ladjo z učenci svojimi, in pride v Dalmanutske kraje.
Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.
11 Pa izidejo Farizeji, in začnó se ž njim prepirati, in zahtevali so od njega znamenje z neba, izkušajoč ga.
Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.
12 In vzdihnivši z duhom svojim, reče: Kaj zahteva ta rod znamenja? Resnično vam pravim: Ne bo se dalo znamenje temu zarodu.
Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.
13 In pustivši jih, stopi precej v ladjo, in odide na drugo stran.
Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.
14 Pozabili so pa vzeti kruha, in niso imeli več kakor en hleb s seboj v ladji.
Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.
15 In naročal jim je, govoreč: Glejte, varujte se kvasú Farizejskega in kvasú Herodovega.
Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!
16 In premišljevali so sami s seboj, govoreč: Kruha nimamo.
Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.
17 In ko Jezus to spazi, reče jim: Kaj premišljujete, da nimate kruha? Ali še ne spoznate, in ne umete? ali imate še okamenjeno srce svoje?
Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?
18 Očí imate, in ne vidite? ušesa imate, in ne slišite? in ne pomnite li?
Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu
19 Ko sem pet hlebov razlomil med pet tisoči, koliko polnih košev ste nabrali drobtin? Rekó mu: Dvanajst.
da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.
20 Ko sem jih pa sedem med štiri tisoči, koliko polnih košev ste nabrali drobtin? Oni pa rekó: Sedem.
Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.
21 In reče jim: Kako ne umete?
Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?
22 In pride v Betsajdo. In pripeljejo mu slepca, in zaprosijo ga, naj se ga dotakne.
Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.
23 In prijemši slepca za roko, izpelje ga ven iz vasí; ter pljune v očí njegove, in položivši roke na-nj, vpraša ga, če kaj vidi?
Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.
24 Pa spregleda, in reče: Vidim ljudí, da kakor drevesa okoli hodijo.
Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.
25 Potem položí zopet roke na očí njegove, in reče mu, naj pogleda. In ozdravel je, in videl je bistro vse.
Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.
26 In odpravi ga na dom njegov, govoreč: Ne hodi ne v vas, in tudi nikomur v vasi ne povéj.
Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.
27 Ter izide Jezus, in učenci njegovi v vasí Cezareje Filipove; in po poti je vpraševal učence svoje, govoreč jim: Kdo pravijo ljudjé, da sem jaz?
Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?
28 Oni mu pa odgovoré: Janez Krstnik; in drugi: Elija; drugi pa: Eden od prerokov.
De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.
29 In on jim reče: Kdo pa pravite vi, da sem jaz? Peter pa odgovorí in mu reče: Ti si Kristus.
Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.
30 In zapretí jim, naj nikomur ne pripovedujejo za-nj.
Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.
31 In začne jih učiti, da mora sin človečji mnogo pretrpeti, in zavržen biti od starešin in vélikih duhovnov in pismarjev, in umorjen biti, in v treh dnéh od smrti vstati.
Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.
32 In to besedo je govoril srčno. In Peter ga prime, in začne ga odvračati.
Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.
33 On se pa obrne, in pogledavši učence svoje, zapretí Petru, govoreč: Poberi se od mene, satan! ker ne misliš, kar je Božje, nego kar je človeško.
Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.
34 In poklicavši ljudstvo z učenci svojimi, reče jim: Kdor hoče za menoj iti, zatají naj samega sebe, in vzeme križ svoj, in gre za menoj.
Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.
35 Kajti kdor hoče življenje svoje ohraniti, izgubil ga bo; kdor pa izgubi življenje svoje za voljo mene in evangelja, ta ga bo ohranil.
For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.
36 Kaj namreč pomaga človeku, če ves svet pridobí, duši svojej pa škoduje?
For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?
37 Ali kaj bo dal človek v zameno za dušo svojo?
For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?
38 Kajti kdor se sramuje mene in besed mojih v tem prešestnem in grešnem rodu, sramoval se bo tudi sin človečji njega, kedar bo prišel v slavi očeta svojega z angelji svetimi.
For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.
